Jetlack og Dim Sum

Mens du ligger og sover din skønhedssøvn, arbejder jeg på at komme mig over mit jetlack, ved at stå op dansk tid kl. 4.00 - Jakarta tid kl 9.00. Det kræver sin kvinde ..nøøjjjj - hvor hovedet er tungt. Men jeg ved, at kun med Mellatonin, som jeg tog, da jeg gik i seng sidst på eftermiddagen i går,  og ved at stå op midt om natten, her til "morgen" får jeg hurtigt mit biologiske ur kørt på Asien time.

Mik og jeg kørte som aftalt kort efter min ankomst til restaurant Samudra for at spise Dim Sum. Det er en kulturel oplevelse af rang.  De indonesiske - kinesiske familier sidder i kø udenfor restauranten, med deres lille nummer, man får udleveret når man ankommer, og venter på at blive råbt op, for at få sit bord.

Vi venter på at vores nummer D 13 bliver råbt op så vi kan nyde vores Dim Sum på en af de største restauranter i verden. Mit indonesiske er støvet. Det sker når man ikke bruger det dagligt. Kan dog godt huske at D tretten er D tiga blas.

Resten dag dagen bruges på at holde mig kørende. Man skal ikke sidde ned for længe. Efter 4 timers søvn handler det om at holde den gående, så jeg kan gå i seng til "normal tid"  og hurtig komme mig over jectlakket.

Vi shopper i diverse factory outlet. Jeg får købt løbesko, der skal med til Bali og Mik en masse slips, skjorter og badeshorts. Fields og Fisketorvet kan godt gå hjem og lægge sig sammenlignet med de indonesiske Shopping centre i Jakarta.

Vi tager en kaffe på Coffe bean og herefter massage hos Jasper Family Spa. Det er vild godt og til at betale sig fra. Til sidst slutter vi af på Trattoria, vores ynglings restaurant,  hvor jeg tror at hovedparten af italienere bosat i Jakarta, den aften er samlet for at se VM kampen Italien- New Zealand. Vi følger deres trængsler og føler med dem, da New Zealand scorer deres første mål.

Min første dag i Jakarta er slut, da jeg lægger hovedet på puden, i vores store bambus seng Dk tid kl.6 pm.