Kom ud af busken, hvis du tør?

Kære bloglæser- Fastlæser eller Skabslæser :-)

Når du læser det jeg har skriver her, ved jeg at du tilhører en af ovenævnte blogkategorier.

Og det er jeg naturligvis glad for. Hvem er ikke glad for at vide at det man skriver bliver læst?

Flere har på facebook fortalt mig at de synes det er godt det jeg skriver.
Nu har jeg så gået og tænkt over , hvad jeg skal bruge det til.

Hvad er mon godt?

Jeg er selvfølgelig meget glad for at få ros og anerkendelse, men synes det ville være meget sjovere at høre, hvad du mener, hvad det sætter gang i hos dig, hvad du bruger det jeg skriver til, hvis du bruger det? om du er uenig og hvorfor du er etc.

Mit mål med at skrive er at skabe, skabe debat, udvikle, inspirerer, motiverer og bevæge.

Men vigtigere end målet er for mig vejen, processerne.

HVAD der sker undervejs .

Vejen eller midlet som i dette tilfælde er det jeg skriver på bloggen.

I Zen terorierne siger man at målet og midlet, eller vejen, er to sider af samme sag. Det ene eksisterer ikke uden det andet. Hmm vil du måske sige, hvordan hænger det nu sammen, når Zen handler om at forkuserer på være til stede her og nu og ikke om resultater, fremtiden og mål.

Det hænger sammen.

Zen siger nemlig også også, at det er vigtigt at sætte mål for at opnå fremskridt, men vi må ikke blive fastlåst i vores mål. Så målet bliver det vigtigtse og vi glemmer at høre fuglene synge og nyde hinanden.

Hvis vi kun tænker på vores mål bliver vi rastløse.

Fokus på vejen er det vigtigste mig for mig, processerne mest interessant og derfor også processerne der sker i dig, når du læser min blog.

Så hvad ER det mon , der får dig til at læse min blog, hvad ER det der sker i dig i processen , på vejen mens du læser, det jeg har skrevet?

Når vi skriver, skriver blog, eller kommenterer på en blog, bliver vi mere bevidste om hvad vi mener og hvorfor. Samtidig skaber vi. Vi skaber klarhed i os selv og nogen gange skaber det ny viden.
Måske vi sammen kunne skabe noget nyt? eller forandre noget gammelt indgroet?

Så derfor stiller jeg det enkle spørgsmål:

hvad skal få dig til at kommentere på min blog og gå fra at være skabslæser til fast læser?

Ta en god Torsdag - det gør jeg, i morgen går det retur Danmark

Kaos er godt - var det det jeg skrev?

Kaos skaber mulighed for forandring.
Det er godt med forandringer. Det er vigtigt at blive rusket op i.
Det var det jeg skrev, mens jeg sad og skrev på min bog på Bali.

Mener jeg det mon fortsat nu, hvor jeg sidder og “sveder” i min forandringsproces med alle min tanker, i sengen i Jakarta kl. 4.00 en ganske almindelig onsdag morgen.
Jo - det ER godt nok, men for helvede, hvor er det hårdt arbejde, mens det står på. Usikkerheden og de mange kaotiske tanker der dukker op.

Ankom til Jakarta i går efter 5 uger på Bali. Back to the real world – eller var Bali the real world?
Fik sagt farvel til risbonden og tak for al den lærdom han gav mig om risdyrkning.


Lige nu er det kaos, der er real og arbejdsopgaverne i Danmark om 2 dage. Det presser på. Hvordan skal jeg organisere mig, så jeg for mulighed for at skrive videre på det der mangler og samtidig kunne arbejde?

Det handler om prioritering og planlægning, om at vælge og beslutte, er det ikke det jeg skriver i bogen? Jo, det er DET jeg skriver og DET er rigtigt, men det betyder for pokker ikke, at det er nemt hele tiden. Lige nu spiser jeg min egen medicin. Den smager besk, men kurerer mig, når jeg har taget hele kuren.

At skrive bog sætter gang i eksistentielle tanker. Samtidig er der pt. en masse praktiske, egentlig uvæsentligt opgaver, der skal ordnes inden jeg rejser tilbage til Danmark på fredag. Jeg ville hellere flygte ind i skriveriet og gøre bogen færdig. Men det er i al fald ikke real lige nu.

Hvad er meningen med det hele? Hvad er det meningsfulde jeg skriver om egentligt? Er det jeg har beskrevet overhovedet meningsfuldt? Er det jeg skriver vigtigt for andre end mig selv. Hvem tror jeg at jeg er, der tillader mig at skrive til andre, hvad der er meningen med livet og hvad man skal gøre for at blive klogere på sig selv og livet?
Frygten melder sig.
Frygten for hvad?
Frygten for de andres dom.
Frygten for min egen dom, hvis bogen ikke bliver til bog.

NYVOKSEN

Jeg har I dag tilladt mig at tilføje endnu en tittel på mit visitkort, et nyt begreb til min identitet og gjort min historie tykkere. ER det ikke skønt i en alder af snart 60 år.

Udover at føle mig som verdensborger og international dansker har jeg fundet ud af at jeg tilhører gruppen, som Emilia Van Hauen, http://www.emiliavanhauen.dk/ sociolog og trendrådgiver kalder NYVOKSNE.

Nyvoksne bibeholder ungdommens fleksibilitet, åbenhed, innovationsiver og dynamik og kombinerer det med erfaring, personlig magt, langsigtet fornuft, overblik og (desværre) en lettere dødsstivhed i lemmerne, trods motion, sund mad og hvile.

Hun mener at gruppen af nyvoksne vil øges kraftigt de næste mange år og godt for det.
For jeg kender i dag desværre kun personligt et par stykker og det er ikke nok, hvis vi skal, som hun kalder det “samskabe” og udvikle på tværs af alder, køn, fag, nationalitet, religion, socialklasse og race og sammen på alle planer på demokratiskvis løfte de store opgaver, som kun kan løftes på globalt plan.

Hun mener at vi i Danmark har alle ods på hånden for at “samskabe”, og for at blive en globalmarkedsleder indenfor fremtidens organisations og skabelsesplatform i kraft af

1. vores tradition for selvstændig og kritisk opdragelse
2. en udbredt demokratisk foreningspraksis
3. en stor grad af personlig frihed
4. et tillidsfuldt socialt klima
5. en velfungerende velfærdsstat

Så jeg glæder mig til, inden for min lille verden, at møde flere nyvoksne.
Jeg har allerede et par voksne i tankerne og aftaler med nogen, som jeg tror, er NYVOKSNE, og som jeg gerne vil samskabe med, når jeg vender tilbage til Danmark om 9 dage.

Ta en god fredag – det gør jeg, min sidste planlagte skrivearbejdsdag på Bali.

Jeg transformerer følelser..hvordan gør du det?

Det VAR for optimistisk at tro at jeg kunne nå at skrive “Verdensborger- vær hvor du er og flyt dig når du skal” helt færdig på de 17 bog skrivnings arbejdsdage, jeg reelt har haft til det. Men nu er bogen så langt at det kun er enkelte områder i de 7 kapitler der skal tilføjes og rettes til og jeg kan gå til forlag med den inden for en 14 dages periode i Danmark. Det er jeg godt tilfreds med. Skønt at kunne skrive at de 7 kapitel overskrifter, som de kommer til at se ud hvis forlagsreadaktøren accepterer dem.

1. Indledning
2. Livet – den vigtigste rejse
3. Man skal have indsigt, før man får udsigt
4. Bliv klar i spyttet
5. Flyt dig når du skal
6. Vær hvor du er
7. Fra gadekær og andedam til globalt udsyn

Jeg har nu 1 uge, heraf 4 bog arbejdsskrivedage tilbage af mine næsten 5 uger på Bali.
Det er vemodigt at skulle rejse. Jeg kan mærke det i kroppen. Jeg gør mig derfor allerede nu mentalt klar til at skulle rejse tilbage til Danmark, tage afsked med Bali på tirsdag og 3 dage senere rejse fra Jakarta og Michael.
Mentalt klar, hvordan gør jeg mon det, tænker du måske

Jeg er i gang med den ydre omstillingsproces, at skulle rejse fra Indonesien og tilbage til Danmark. På det indre plan betyder det at jeg for at undgå “stress”, opnå en god forandringsproces og senere tilfredshed og glæde med at være tilbage og i gang med at arbejde mandag den 24. august, transformere mine følelser ved at gennemføre nogle bestemte rutiner og ritualer.
Omstillingen er de ydre forandringer, mens transformation består af et sæt indre forandrings processer, som vi skal gå gennem for at tilpasse os bedst muligt til den ydre omstilling. Organisations psykolog William Bridges har observeret, hvorledes mennesker reagerer på ydre omstillinger, ved at komme gennem processen og transformere følelser gennem 3 stadier.

• Endings Zone
• Neutral Zone
• New Beginning Zone

Vi opnår succesfuld transformation, når vi tilpasser os til ydre omstillinger ved at navigerer os bevidst gennem alle 3 stadier. Så det gør jeg så og det virker. Jeg bruger min viden, mine følelser, vælger noget frem for noget andet og beslutter. På den måde transformere jeg mine følelser, gør mig klar, så de bliver til gode oplevelser, både afskeden med Bali og mødet med mit arbejde og Danmark

Jeg gør det, blandt andet ved at skrive dette blogindlæg, ved at gøre status, evaluere og i pauserne mellem mit skrivearbejde at flytte mine tankers fokus på det jeg skal forlade og det jeg skal møde. Når jeg gør det, sker der også det, at jeg vågner om morgen automatisk med tanker på, hvad det er jeg skal huske at gøre, som jeg har lyst til, inden jeg skal rejse Hvad der er vigtigt at få gjort og hvad jeg skal købe med til Danmark for at danne bro. Perler til Dorte, chekke mit personlige “Andy Warhol stile maleri” og få pakket de to hel vild lamper jeg købte, så jeg kan transporterer dem. Jeg overvejer hvad der er vigtigt at få gjort. Mindst 2 løbeture til Roti Segar (Frisk Brød Bageren), manicure, massage, give lidt ekstra tips til Rutu, give de tiloversblevne madvarerne til rengøringsalfen, sige farvel til landmanden, som gav mig mango og hans kone som jeg har talt med hver dag om deres rismarker og grøntsager, tage et portræt billede af “råbersken” og give hende lidt til penge til Betel nuts, sige farvel til Bali Buddha. I weekenden besøge “Beach House” et par gange. Og sidst men ikke mindst huske at bestille bord på på Cafe Warisan, hvor vi slutter af den sidste aften og her siger på gensyn til Siti, en af mange søde kvindelige tjenere, som vi nu har “kendt” igennem de mange år vi er kommet på Bali og som smilende tager imod os med Salamat datang Pak Michael, hver gang vi vender tilbage.
I Jakarta skal jeg til skrædderen og hente det jeg bestilte for 5 uger siden, i Manga Dua for at købe et par tasker jeg har lovet at købe til Stine og Marianne og til zoneterapi.
Jeg har allerede nu kigget i kalenderen og ved at jeg i overgangsfasen i Jakarta skal have sendt et par arbejdsmail, et par oplæg, sikre de møder jeg har holder, færdiggøre nogle forsømte små opgaver og på den måde vende blikket mod arbejdet i Danmark. Michael tager 2 dage til Surabaya så jeg har god tid til at nå det hele.
Når jeg lander i Danmark, har jeg planlagt med 2 dage , Lørdag og søndag til at vænne mig at være tilbage. Der står kun i kalenderes gå tur rundt om Søerne og i sommerhuset for at få repareret græsslåmaskinen. Det giver mig tid til at “lande ”, mærke hvor jeg er, tage det ind der kommer og gøre hvad der er rigtigt for mig at gøre på det tidspunkt. Måske kigger ungerne forbi.
Mandag den 24. 8 er første arbejdsdag. Jeg glæder mig til at drikke Cafe Latte på mit kontor http://www.laoficina.dk/ . Har ikke planlagt ret meget den første dag . Der skal være tid til at sludre med dem der vil tage sig tid til det. En enkelt coachingsamtale og et par telefonopringninger må være nok, en dejlig blød start.

Og nu vil jeg så leve i nuet igen.
Spise min morgenmad, mens jeg kigger over rismarkerne, solen er stået op, der høstes ris og derefter vil jeg arbejde med “Verdensborger – vær hvor du er og flyt dig når du skal.
Ta en god tirsdag – det gør jeg.

Nye Øjne - nej det handler ikke om laiser,nye briller eller kontaktlinser!

Den virkelige rejse handler ikke om at se nye landskaber, men om at få nye øjne!

Jeg har samlet boet 9 år i Indonesien, i de 9 år rejst mange af de store øer tyndt, Indonesien har 13.000 øer, så de små har jeg ikke lige nået endnu ;-) landet er verdens største ørige. Jeg har nok været på Bali lidt over 20 gange, og flere af gangene over længere tid, så man skulle ligesom synes at jeg har et godt kendskab til landet og øen.

Og så i går, da jeg for ca. 10 gang i de 4 uger jeg snart har været her, løb min sædvanlige ca. 4 km tur i 35 graders varme ned til Roti Segar (Frisk Brød) bageren, blev jeg endnu engang klar over hvor lidt jeg egentlig ved, hvor hjælpsomme, glade og smilende de mennesker jeg møder på min vej er, hvor nysgerrige de og jeg er, hvor dejligt det er at jeg kan glæde mig over de små ting, blive ved med at lære noget nyt, synes det jeg møder er morsomt og stadig forundres.

Billederne i dette indlæg er nogle af dem jeg tog på min løbetur, er noget af det, jeg i går så med nye øjne. Jeg har, når jeg husker det, og det er heldigvis de fleste gange, mit kammera, en blyant og en gul memoryblok, min telefon, 100.000 Rp. og en "pocket sudoko", købt sidst jeg var i London, i lommen eller tasken. Så er man parat til hvad som helst og kan klare stort set alt.

Efter løbeturen ,fik jeg et veltiltrængt bad, med udsigt over rismarkerne, så den mest vidunderlig massage i "Chintya Beauty Salon & Spa " af Putu og senere en MangoLassie på Bali Buddha. Life is the best you have - and money cant buy it!

Ta en god fredag – det gør jeg her på Bali sammen med min elskede, som jeg henter i lufthavnen kl. 15.30

Hvad man dog kan nå på en times pause!

I min pause på Bali Buddha i går, 1 times pause mellem de 9 timer jeg arbejdede på “Verdensborger – vær hvor du er og flyt dig, når du skal” spiste jeg en skøn rød pepper - og tomatsuppe med hjemmelavet økologisk rustikt brød til.















På Bali Buddha står der på regningen “Earth Conscious People Serving Health Food, så det passer fint i min ideolog til de verdensborgere jeg skriver om og til lige nu.

Da tjeneren serverede suppen, fik jeg på mit lidt støvede indonesisk spurgt til hvad det var for en ceremoni jeg havde ”deltaget” i de seneste 2 døgn og som havde givet mig mit tunge hoved se indlæg igår. Ceremonien fortsatte nemlig hele onsdagen med og udover at kunne høre den, kunne jeg på min vej til Bali Buddha uden for alle husene og hus templerne se de mange ofringer.
På mit spørgsmål begyndte han:
” we believe….. på en blanding af Indonesisk og et charmerende lidt ubehjælpsomt engelsk, forstod jeg på ham at det i lørdags havde været Saraswati, dagen for “The God of Knowledge”.
Tre dage efter, altså tirsdag var det Pagerwasi og her beder og ofre man igen udover om lørdagen til kundskabs guden, denne gang i hele 2 døgn.
Hvordan Saraswati og Pegerwai's relation er fandt jeg ikke ud af.

Så som altid kan man spørge om det med det tunge hoved var godt eller skidt?

Det var rigtig godt at jeg havde “deltaget ” nu jeg skriver på min bog og har brug for al den kundskab og hjælp, jeg kan tiltrække og forståeligt og godt at mit hoved var så tungt med al den kontakt med kundskabs guden, jeg fik i løbet af natten. Hvor var det godt at jeg fik lært noget nyt om kundskabs guden som jeg ikke kendte til.
Det er imponerende, hvor man bliver inspireret og hvad man kan lære og opleve i løbet af en times pause.

Hard work often pays off after time, but laziness always pays off now!
kilde: Jan Larsen

http://www.thinkgeek.com/homeoffice/posters/32cc/zoom/

Det er ikke kun guderne der får glæde af de mange ofringer.





Ta’ en god torsdag – det gør jeg
hvor der er atter emmer ro og fred over Bali,
lige bortset fra gekkoerne og hanen der står i villa Anyars have og skal til hanekamp i dag.

Et tungt hoved

Jeg ved her til morgen kl.6.06 med sikkerhed at jeg har et hoved - et godt hoved?
Nej - et tungt hoved, et meget meget tungt hoved. Og nej der følger ikke billeder med af mit hoved på dagens blogindlæg. Det synes du måske kunne have været rigtig sjovt, men nej det skal du faktisk være dybt taknemmelig for.
At der ikke ER et billede, er nu ikke fordi jeg vil skåne dig for synet, ej heller ikke fordi jeg ikke tør vise mit tunge hoved frem, det kunne faktisk være fint til stræk og advarsel for hvad man kan opleve på Bali, nej det er fordi jeg ikke kunne huske hvordan man tager billede med selvudløseren, fordi jeg ikke havde manualen til apparatet og ikke mindst fordi det ville kræve for meget af et tungt hoved at sætte sig ind i, for ellers havde du fået et specielt særligt billede af mig i sengen med tungt hoved.

Til dig der har hørt om de 5 stærke drinks, jeg indtog fredag aften vil jeg sige:
Nej – hun har ikke drukket igen. De 5 drinks gav for øvrigt kun fuld glæde i mit hoved, tungt hoved på Michael og ingen hovedpine dagen efter.
Kom nu til sagen tænker du måske nu.
Det gør jeg selv, men jeg synes samtidig også at jeg ville skrive et blogindlæg og hvordan gør man det uden omveje og bare lidt interessant, når det dybest set handler om at brokke sig og få medlidenhed?
Jeg har i nat deltaget i en meget støjende ceremoni. Der er en mand og et kor af jeg ved ikke hvad, der har bræget hele natten, fra jeg lagde mit gode hoved på puden og til jeg vågnede med det tunge. Og jeg som troede jeg elskede de Balinesiske ceremonier.
Det gør jeg - bare ikke mit hoved og bare ikke hele natten.
Nå - godt at man skal rejse tilbage til Nørrebronx’ trafikstøj og Udsholdt stilhed, det kender mit gode hoved til.

Ta’ en god onsdag –
det gør jeg sammen med et par panodiler og minimum 6 timer med “Verdensborger- vær hvor du er og flyt dig når du skal”

Hvad er det "happy people" ved, kan, tør og gør?

“Det ser ud som om du nyder livet” og ”hvor er du heldig” sådan skriver flere til mig på Facebook.

Tak jeg nyder livet, jeg overlever ikke, jeg LEVER -






Gør du?








Faktisk vil jeg påstå at jeg nyder livet uanset hvad jeg gør. Måske hænger det sammen med det der står på den coaster jeg tyvstjal i går aftes på The Beach House på Echo Beach. Nå, de får nu gratis reklame, og det er hel sikkert mere værd end den coaster de mistede.

At jeg nyder livet ser ud til at det hænge sammen med blandt andet mit syn på livet, mit engagement og involvering i det jeg gør, at jeg er opmærksom, på hvad jeg har brug og vil, vælger til og fra, at jeg er til stede, der hvor jeg er og at jeg stort set gør det jeg har lyst til. Mit perspektiv.

Det kan man da ikke, vil nogen måske sige. Det KAN man.
Lyder det højrø…., så er jeg højrø…jeg har i affald en stor numse, ;-)

“Hvor er du heldig” Held – hmm, hmm…
Det handler ikke om held, det jeg gør. Det handler om kreativitet, passion, planlægning, om at se muligheder frem for begrænsninger, om at træffe valg og beslutninger og om indsats. 5 uger på Bali. De fleste jeg kender, ville kunne være på Bali i 5 uger, hvis de valgte det, hvis de virkelig ville og turde.


Jeg arbejder allerede nu på at tage herned igen næste år, blot længere ;-)

helst 2 måneder.

Det er livsbekræftende at være her, giver ro i sjælen, det er godt at tale med sig selv og være alene over en længere periode i så smukke fredfyldte omgivelser, blandt glade og venlige mennesker. I just love it.

Hvad vil du gøre anderledes , bedre , mere af næste år ? mærk efter og begynd at planlæg det nu. Når det er gjort , så lev derefter hvor du er nu og NYD det.

Ta en god søndag - det gør jeg , idag på stranden med Michael