Ferie hele tiden?

Det er fredag. Mens jeg skriver dette sover du i Danmark.
Jeg er forud for din tid;-)
Om 6 timer, når du vågner, ved jeg at rigtig mange tænker Fredag – skønt at skulle holde weekend snart og gøre noget andet end at arbejde. Gøre noget andet end jeg plejer.
Min verden ser stort set ens ud i øjeblikket hver dag. Jeg har fokus på en ting, fokus på den bog jeg er i gang med at skrive og jeg skriver, sover, spiser og skriver så igen.
Jeg er opmærksom på min opmærksomhed.
Interessant hvor hurtigt jeg ændrer tilstand. Et øjeblik tænker jeg: “DET bliver til en bog” og kort efter tænker jeg “Mon det bliver til en bog?” ”Jeg BLIVER færdig” og kort efter “Mon jeg når, det mens jeg er på Bali?”.
Når fredagen er omme har jeg i denne uge skrevet ca. 40 timer og det er ikke trivielt, ikke et kedeligt arbejde jeg skal holde weekend fra. Det er vidunderligt.
Når jeg fortæller hvor meget jeg skriver, lyder det fra flere på FB “Husk nu at nyde det også.” “Husk nu at se lidt af Bali”
Jeg tillader mig at sammenligne det de siger og det jeg gør, med følgende anekdote. Jeg har det som Mohandas Ghandi, der engang på spørgsmålet “ synes du ikke det er på tide at du holder ferie, nu har du arbejdet mindst 15 timer om dagen, hver dag i næsten 50 år? svarede: ”Jeg er altid på ferie”
Jeg mærker hele tiden at jeg er på Bali, tager luften af Bali ind, mærker Bali solens stråler, når jeg sidder og skriver.
Jeg nyder hvert minut, skriveprocessen og når jeg kigger udover rismarkerne fra min skriveplads,
jeg nyder at spise, sove, dyppe mig i poolen, nyder solnedgangen og den massage jeg får en gang om ugen. Jeg nyder at kigge på råbekonen og tale med landmanden om hans rismarker og med konen der sælger Roti Segar (frisk brød). Jeg nyder, når de mange Balineser smiler, vinker og kommer med venlige tilråb og jeg svarer , mens jeg løber på vejen.

Jeg nyder at løbe på stranden, som sidst jeg løb der og oplever, hvordan livet og døden lever side om side, nyder når Balinerserne midt mellem turister og badegæster holder ligbrænding. Elsker at se på deres ceremoni, når de i en kæmpe flok og med latter, når vandet når op på lårene af deres smukke saronger, går ud i vandet for at sende deres ofringer af sted, ofringer der lige så hurtigt
flyder tilbage i vandkanten igen.
Logik betyder ikke noget i den
sammenhæng og man lader sig ikke
påvirke at turisterne, man gør det man altid har gjort, det der er vigtig, betyder noget og giver mening i livet.

Og det giver mening i mit liv, at hente Michael i lufthavnen om 7 timer, til da vil jeg skrive.
Ta en god fredag og en god weekend – det gør jeg

Usundt flow eller hva?

Hold da op ....

I stive 11 timer ud i en køre, har jeg skrevet, redigeret, flyttet rundt på underpunkter i de forskellige 6 hoved kapitler ,der tegner sig nu.

I dag ser det ud som om bogen bliver til bog ;-0

Glemte at spise frokost og se solnedgang... det er vist det man kalder usundt flow ;-)

I morgen skal se anderledes ud.

Højst 7 timer ved computeren, en gå/løbetur, svømme/dyppetur i poolen og solnedgang med et glas kold hvidvin på balconen.

Ta en god mandag - det tror jeg nok jeg har gjort på en eller anden måde

Det er søndag. Jeg bliver vækket af “råbekonen” se indlæg og billeder på
http://webermette.blogspot.com/2009/07/alene-med-rabekonen.html

som råber højt og slår sin lange pind mod en dåse. I dag var det lidt før kl. 6.30. Hun er ligeglad hvilken dag det er og det er jeg for så vidt egentlig også, lige bortset naturligvis, at jeg ved det er Søndag fordi Michael, så er her på Bali. Og det er godt at vågne op, når han ligger der i sengen ved siden af mig.

Solen er lige stået op over rismarkerne og de mange små fugle, “råbekonen” skræmmer op, flyver i store flokke uden for min balcon.

Livet er enkelt her. På hverdagene skriver, spiser og sover jeg. Derudover følger jeg fra min balkon, som en landmand med i udviklingen af hvordan det går med afgrøderne på marken. Jeg følger rismarkernes udvikling.

Farven på rismarkerne har ændret sig i de 14 dage jeg har været her. Vi nærmere os høsten.
Fra man sår til man høster ris, går der 4 måneder. Man kan høste 2 gange på et år. Man sprøjter også lystigt, gad vide hvad det er for noget stads, eller rettere det er nok ikke værd at vide. Det lugtede stygt. Her er reglerne ikke særlig skrappe, hvis der overhovedet er nogen og hvis der er, så betaler man sig til nogle ny regler. Det er blevet sværere generelt i Indonesien, men kan stadig lade sig gøre. Den indstilling tager lang tid at ændre.















I dag fortalte risbonden, den unge mand som for et par dage siden forærede mig mango fra sit træ, at han på de marker, jeg kan se foran min balkon, et ikke særlig stort område, vil kunne høste 500 kg ris, nok til at brødføde hele familien og derudover kan han også sælge en del af det.

I weekenderne lægger jeg bogskrivning til side, hvilket ikke falder mig hel nemt. Jeg nyder nemlig i den grad skriveprocessen og er efterhånden godt viklet ind i den. På den anden side synes jeg også at Michael og jeg hygge os sammen, når han nu troligt tager rejsen herned hver weekend. Så det gør vi.
I dag har vi gået 4 timer på stranden fra den ene ende ved Legian, via Kuta og ud til lufthavnen og samme vej retur. Flot tur og masser af farve har vi fået.
Jeg har allerede nu planlagt, hvornår det skulle være muligt at komme til Bali næste sommer og overvejer hvilke nye skriveprojekter, der kunne komme på tale.
Bali er stedet for mig at skrive. Det giver ro at være her. Det ER en verden for sig.

Kirsten min veninde og trofaste bogholder mindede mig i går med sin e-mail der dumpede ind i outlokboxen, om at der er en verden, en anden verden i Danmark, som jeg lige nu har lagt langt bag mig. Hun sendte mig en faktura og det mindede mig om at jeg også selv lige skal sende en faktura den 1. august. Det fik mig desværre også til at huske mig på at jeg skal skrive kilometerregnskab for det første halvår jeg har haft min virksomhed. Man kan sgu da heller ikke flygte fra noget;-)
Det får nu lov til at vente et par uger. Den sidste uge i Jakarta inden jeg rejser tilbage til Danmark, vil jeg bruge til at vende mig mod Danmark igen og de opgaver der nødvendigvis også må laves, når man har egen virksomhed.
Lige nu er mit fokus her og det er et skønt fokus.

Jeg taler med mig selv ...

Jeg taler med mig selv, meget endda og det er nu heller ikke den værste at tale med, har jeg fundet ud af ;-)
Jeg har 24 timer i døgnet stort set alene. Mine relationer og samtaler med andre mennesker er af naturlig årsag derfor sparsomme. Det giver rig mulighed for at reflektere over hvad der sker her og over livet generelt.
Alle skulle tage længerevarende samlet tid til det, til at gøre det jeg sommetider kalder at gøre ingenting, men som i virkeligheden er det det hele handler om, at gøre det mest vigtige, at mærke sig selv, sin krop, sine følelser, tanker og være til stede med sig selv. Mærke hvad der er rigtigt, vigtigt og tænke over hvad fremtiden skal indeholde.

I går chattede jeg ved 1 tiden på messenger med en venindes søn og senere om aftnen chattede jeg over skype med en ‘kollega/ven“ IT er fantastisk.

Jeg holder meget af at tale med mænd, specielt yngre mænd med selvværd og selvtillid, der har lyst til at gå i dialog med mig om livet og det vigtige der rør sig i dem og mig, lige nu. Det er forfriskende og inspirerende, når man får mod- og medspil på den rigtige måde, en god dialog ikke endeløse diskussioner hvor det handler om at få ret , men en samtale uden vurderinger, moralske pejefingre, sladder eller formaninger fra jeres side i al fald ;-) Tak for det.

Jeg nyder at være i et med naturen.
Når jeg er hjemme er jeg ude. ;-) kun ikke når jeg sover, hvor kulden fra airconen sikrer mig en god nat på 9 timers søvn. I Villa Anyar er kun soveværelserne lukket med vægge og døre, resten er åbent, også badeværelserne. Jeg mærker derfor vejrets skift, ser bladene bevæge sig i haven, skyerne flytte sig, de mange drager på himlen (Balinerserne elsker at flyve med drager, det får mig til at tænke på drageløberen )ser solen komme frem og hører lydene omkring mig. Man ved hvad der foregår i de nærmeste omgivelser. Det er beroligende. Det gør noget specielt ved mig og tror jeg gør noget specielt generelt ved mennesker.
Naturmennesker , mennesker som lever tæt på naturen eller flytter har en eller anden kraft til at klare hvad som helst og er nødt til at være til stede der hvor de er, mærke forandringerne og være klar til at flytte sig når vejret skrifter eller fare dukker op.

I dag har jeg skrevet om den motiverende samtale, arbejds- og livsglæde, om hvad der giver mennesker power, 2 stive timer. Det er nok for nu. Jeg vil skrive igen i eftermiddag.
Jeg kører nu til Kudeta, den mest hotte restaurant på Bali,


her ligger jeg på den madras, hvor der ved siden af står en taske.
Jeg ligger og kigger på den fantastiske strand, du kan se på billedet i indlægget

http://webermette.blogspot.com/2009/07/kudeta-i-love-deres-cafe-latte-og-balis.html

Har brug for at solen skal varme min krop og en god Cafe Latte.
Ta en god onsdag – det gør jeg.

Alene med "råbekonen" og Pernille Bramming

Så er jeg atter alene. Har kørt Michael til Workshop i Kuta. I aften tager han med den store hvide fugl Garuda tilbage til Jakarta.

Den ro jeg oplever er ubeskrivelig. Ingen krav, ingen der forstyrrer, ingen jeg skal gå på kompromi med - jeg kan gøre lige hvad jeg vil, NÅR jeg vil.
Mens jeg skriver, kigger jeg indimellem ud på rismarkerne og på skyerne, der bevæger sig beroligende henover himlen. Det kan godt se ud til at der kommer lidt regn i dag.

Udsigten fra hvor jeg skriver lige nu. Jeg flytter mig altid lidt rundt.

Naturligvis kan jeg nyde aleneheden, fordi jeg ved at Michael er i mit liv. Er der for mig, lytter når jeg giver udtryk for at jeg har brug for ham og hjælper, når spørger om han vil hjælpe mig.
Noget andet ville være at være permanet single. Hvordan mon det ville være - ville jeg nyde aleneheden på samme måde? Jeg tror jeg er bedst til at leve i tosomhed med planlægning af perioder af alenehed.

Ved solopgang kl. ca 6.00 kommer "råbekonen". Hun går rundt i gangene ude i rismarkerne , vækker mig og skræmmer formentlig fugle, dyr og andet væk fra markerne, når hun med mellemrum slår ud med stokken og råber noget som lyder som "nynajeee".

Det er lidt besynderligt at se og høre på, men også samtidigt blevet lidt hyggeligt at se hende gå rundt der og råbe.

Jeg balancer i rutiner/ ritualer, uden at min dag dog bliver for ensartet, styrende og hæmmende for min kreativitet og impulsivitet.

Nå det er tid til at tage løbeskoene på. Herefter er min plan at skrive minimum 3 timer. Senere massage og manicure, for sure. I aften vil jeg lave mig en lækker kylling i carry. Måske kan jeg få 'caretakerens" kone til at koge lidt ris i sin riskoger, jeg har meget primitive køkkenforhold, så det er en stor hjælp når hun koger ris.

Jeg læser: Hjemme i Kario af Pernille Bramming, dejlig inspirerende læsning .

Hør hende på Vita:

http://www.dr.dk/P1/Vita/Udsendelser/2009/04/15134232.htm

Ta en dejlig tirsdag - det gør jeg

Tid- fortid, nutid og fremtid på Bali

Det er helligdag på Bali, en muslimsk hellidag. I Indonesien har man rigtig mange helligdage, da her både fejres, hindu, kristne og muslimske højtider. Michael er her derfor fortsat.

Jeg har lyst til at skrive på min bog, det kribler i fingerne, men ved også at i næste uge har jeg hele ugen alene til det, så det er med at nyde at Michal er her og gøre noget sammen.

Michael sover, han er B menneske , jeg selv er C.
Førhen ville det irritere mig at han ikke stod op, for jeg syntes at vi skulle lave noget sammen, når JEG nu var klar ;-) Nu nyder jeg de to timer om morgen, som jeg får helt for mig selv. Freden - tid til tanker med med mig selv og ikke mindst tid til at skrive .

Så mens han sover, sætter jeg mig til at skrive.
Jeg skriver i to timer om "tiden" -fortiden, nutiden og fremtiden ... interssante tider ;-)

Bliver herefter, da jeg chekker Facebook opdaterninger, inspireret til mit kapitel om at møde andre- om relationer på dette link
http://www.facebook.com/ext/share.php?sid=104703468817&h=UKSQx&u=q6POW&ref=nf

hvor Samardashinigi bliver interviewet og taler om relationships og om "oneness" af mig frit oversat til harmoni og helhed.
Tak til Nicolas som gjorde mig opmærksom på dette interssante link.

Og så til noget helt andet som de siger på morgenTV( mon de holder sommerferie?) -til noget mere jordnært.

Mik og jeg var i går på Legian strand og nød sammen med hundrede af andre turister livet på hver sin solbænk. Vi ligger der til offentligt skue, bliver røde og brankede i solen, trods faktor 20 og håber på at få en smuk brun farve som Indoneserne.
.
Det lykkes ikke som du kan se.

Vi spiste dejlig frokost på Zanibar,
vores stamsted siden 1993. De har fantastisk grillede rejer og superskønne frosne Margerittaer

Nå-tilbage til nutiden og fremtiden.

Den store frø er atter kommet på besøg, sidder mens vi spiser morgenmad og giver høje lyde fra sig i hjørnet ved poolen. Jeg har bestemt ikke lyst til at kysse den, for at se om den bliver til en prins. Nå, det er jo heldigvis heller ikke nødvendigt , jeg har min prins, som kommer flyvende hertil på sin store hvide fugl fra Jakarta.

Nu kører vi en tur til Canggu.
Ta en dejlig mandag - det gør vi

NO webstress - Internettet fungerer igen

Det var lige før jeg fik webstress for leden dag ....læs mere om webstress på http://positivesharing.com/2009/07/ca-looks-at-webstress/

Mit mobile internet som Michael har brugt oseaner af tid på at få op at køre til mit excil på Bali virkede ikke og på Cafe Bali Buddha tog det 5 timer at lave det der normalt tager 1 time. Flere gange mistede jeg vigtige arbejdsmail og det var umuligt at komme på facebook - katastrofe ;-) Var så heldig at jeg kunne lade net være net ... det kan man jo desværre ikke altid og gik ned og fik 1 times vidunderlig massage. Det tog mit begyndende webstress.

Nå-nu er webstress en saga blot, i al fald for en tid.
Mik ankom med et nyt simcard igår til Telkomsels Flash og nu virker mit mobilte internet
YES, YES YES



Modtag forøvrigt her til morgen en artikel om stress fra en af min netværksveninder Ida Theen,

Når stress rejser med på ferie og den synes jeg du skal have glæde af, da du måske lige netop nu holder.

Ahh – endelig sommerferie. Der er dømt hygge, samvær og afslapning i tre uger. Forventningerne er tårnhøje, men for rigtig, rigtig mange kan virkeligheden ikke leve op til forventningerne.

Forud er måske gået en periode med ekstra travlhed på jobbet for at blive klar til ferien. Måske er man bare generelt stresset og har kørt i alt for højt gear alt for længe. Og måske har man længe sat sine egne behov i baggrunden.

Mange oplever, at det er mere end vanskeligt at koble af og nyde ferien. Hvor mange kender ikke oplevelsen af at knokle rundt de første to uger af ferien, og når man så skal slappe af den sidste uge, går tiden med at grue for, at man snart skal tilbage til arbejdet igen.

Kranio-sakralterapeut, Ida Theen i Klint ved Nykøbing Sj., har specialiseret sig i behandling af stress. Ida Theen har til daglig praksis i Kgs. Lyngby, men giver hele sommerferien de mest fantastisk afstressende kropsbehandlinger i sommerhuset til de mange stressramte feriegæster i Odsherred og til dem, der bare har brug for noget velvære. Hun har selv prøvet at være meget syg af stress.

”Er stressbarometret oppe i det røde felt, er det en god ide ikke at have for mange planer den første del af ferien. Nervesystemet har brug for tid til at falde til ro. Skal man for mange ting i ferien, vil det bare være endnu en stresspåvirkning”, udtaler hun.

”Gør noget du har det godt med og forsøg ikke at leve op til familiens eller andres forventninger. Slapper du af med at luge ukrudt er det fint, men er det en sur pligt – lad det være og læs en god bog, sov til middag eller gør noget andet, du har det godt med. I det store perspektiv er det jo fuldstændig ligegyldigt, om ukrudtet gror op omkring ørerne. Det kan være dyrt betalt ikke at lytte til sin krop. Hvis man ikke får koblet helt af i ferien kan grundlaget for en alvorlig stresssygdom være lagt”.

Tak Ida for en fin artikel og tillykke med resultatern.
Du kan læse mere om Ida Theen på http://www.idatheen.dk/

Og nu vil jeg tage til stranden, har her til morgen skrevet 1 1/2 time på "En mobil identitet". Det er nok på en søndag, jeg skulle jo nødigt blive stresset.

Ta en god søndag

Yes ..Yes -jeg har nu syv faste læsere på min blog nu. Ha ha tre af dem familiemedlemmer ;-)
Måske de også vil købe min bog, når den udkommer ;-0000

Der er i dag spunget to bomper i Jakarta ... de forbandede terrorister. Jeg håber ikke det sker på Bali. Det skræmmer turisterne væk og Balineserne har brug for turisternes penge.
Nå... her ånder fortsat idyl i villa Anyar og her finder de mig for sure not.

Har skrevet 4 timer om behov, ønsker, anerkendelse, ros og kritik.
I dag blev det kun til 1/2 times løbetur.

Billedet af bananpalmen er taget på min løbe/gåtur

Om 3 timer henter jeg min elskede i lufthavnen og sammen vil vi de næste 3 dage nyde Bali

Ta en dejlig weekend, uanseet hvor i verden du befinder dig ..
Er du ikke tilfreds og glad med hvor du er... så flyt dig

Solopgang på en speciel dag

I dag er en hel speciel dag.
Min mand husker mig på det, da vi taler sammen på telefonen.


Solopgang fra mit badeværelsevindue

I dag for 25 år siden mødtes ved Henne Strand på vandrehjemmet en 23 årig ung spændstig solbrun hane med en rimelig også lækker 34 årig spring chicken og hendes to små kyllinger.
Sød musik opstod i hønsegården og kærligheden har holdt siden.
25 spændende år er gået som med et knips mellem to fingre.
Når jeg tænker på hvad jeg har oplevet på grund af det møde, er det ikke småting. Takket være Michael og takket være mig selv. Jeg har haft et fantastisk rigt liv - rigt på oplevelser og udfordringer som jeg synes jeg har grebet. Det har ikke altid været nemt…men som Benny Andersen og Johannes Møllehave siger “Det skal mærkes at vi lever”
Jeg har mærket og jeg HAR levet og en fjer er BLEVET til 5 høns og det er ganske sandt og ikke sladder.
Ser nu frem til hvad de næste 25 år med Michael vil bringe.
Kedeligt er det aldrig!

Når jeg ellers ikke lige er på Bali for at skrive bog er jeg glad for at være mere i Danmark. Det giver mulighed for at være mere sammen med mine kyllinger, som jo selvsagt er blevet voksne og den rigtig gamle hane, min far på 85 år, som jeg ser lige er blevet fast læser af min blog.
Internettes mysterier ser han som en udfordring... skønt, at han ikke ladet sig hægte af og er blevet ITanalfabet som mange i hans alder.Godt gået Far.
Det er betydnings og meningsfuldt at være mere sammen med sine kære, men også at arbejde igen. Begge dele må passes.

Jeg lovede opdatering om massagen fra igår.
En times massage til 45.000 rp. Svarende til ca. 30 kr. var ubeskrivelig.

Dagens forløb:
Har skrevet 7 timer i dag … er ved at få overblik over fordeling af kapitler og underkapitler
Løbet 1 time
Spist 1 time på Cafe Warisan billeder følger senere
Drukket friskpresset passionfruitjuice og spist carrotcake på Cafe Bali Buddha
Er nu klar til en skøn aften i Villa Anyar udsigt overrismarkerne og et glas kold hvidvin
Ta en god nat!

Nye venner og flere internetmysterier

Gik i gang med at skrive i sengen kl. 6.00 skrev til kl. 10.30 .
Løbeskoene på og derud udad


Mødte nye venner
den første knap så
venlig som dem igår.

Siddet på Cafe Bali Buddha i 4 stive timer for at svare på arbejdsmail... verden står jo ikke stille selvom jeg næsten gør det..... jeg er næsten firkantet i hovedet.

Fik kigget på Fjæsebogen og opdateret min blog som du kan se ... men hold da op hvor man bliver slået af nettet. Not good , når man oplader billeder .

Det samme arbejde ville hjemme, ha taget en time...anyway not much I can do and you can't get it all. Så jeg tester min tålmodighed.

NU må det være massagetid... har fundet et lille sted i nærheden af villa Anyar.

Jeg skal fortælle dig om det en af de næste dage.

Herefter et par timers bogskrivning og sidst men ikke mindst et glas Souvignon Blanc til min Nasi Goreng ..Fried rice .. Stegte Ris ...

jeg er som du måske har bemærket blevet tresproget

Kudeta ... I love deres Cafe latte og Balis strande

Har skrevet i 6 timer...
det må være nok for i dag.
Længe leve for de lækre strande på Bali.
Snuppede mig 2 1/2 times sol på Kudeta , Balis mest hotte restaurent, hvor man liggende på kæmpe madrasser, får serveret verdens bedst Cafe latte og kigger ned på denne strand.

Soto Ayam -kyllinge suppe... til aften ...
Iseng kl. 21.00 ....
en ny skrive dag venter i morgen
God nat og sov godt derude

Min første seriøse skrivedag

Jeg vågner kl. 7.00 ... nyder roen og at solen er stået op.
I det fjerne kan jeg se stranden og de mange fly der i en lind strøm lander på Bali. .
Det er min første seriøse skrivedag i Villa Anyar
Jeg arrangerer et lille bord og stol på den smalle balkon og går i gang med at skrive.
Indimellem kigger jeg udover rismarkerne, som jeg aldrig bliver træt af at se på.
Inden jeg har set mig om har jeg skrevet næsten 4 timer.

Tager joggingskoene på og løber/ går i rask trav ned af en lille grusvej som fører mig gennem små lokale huse og venlige Balenesere.

“Abaka Bhar?” ( hvordan har du det? ) Tak jeg har det fantastisk , man kan ikke andet.

Hvor er du fra ?
Hvad laver du her
Hvor bor du? ...

En ældre kvinde inviterer mig inden for ..Mau duduk... har du lyst til at sidde ned? makasi, munkin besok ....tak måske i morgen.

Jeg passerer en lille bod en Warung der sælger de mest nødvendige fornødenheder, og en mand der står og spiser mango rækker efter et par spørgsmål venligt et stykke hen til mig.

Her er stor interesse og jeg tænker med skam på den måde vi tager i mod vores 'fremmede"

Dagens resultat: 6 timer intens skrivning, 1 1/2 times jogging, sovet 9 1/2 , resten af tiden kan jeg ikke lige huske hvor blev af

men jeg nyder den ....

Alone - almost

Jeg er nu ene i villa Anyar, lige bortset fra en stor frø som sidder og kigger ved swimmingpoolen, et par gekkoer i soveværelse og cikaderne i rismarkerne.
Det er en meget speciel følelse at vide jeg skal være her i 5 uger for at skrive.

Ene kun afbrudt af min mands besøg fra jakarta hver weekend.

Hvordan er Bali spøger mange mig. Jeg må jo vide det efter at have været mere en tyve gange- første gang i 1992.

Bali er mange ting. Bali er vild turistet og illdyllerisk og fredfyldt. Det er australiernes Malloca, Kuta er de forlystelessyge unge menneskers paradis, det er magic mushrooms , Ubud er kunstnerens domicil.

Her i Keborokan hvor jeg er, er her meget fredfyldt.
Hvis ikke jeg får skrevet den bog jeg er begyndt på for rigtig mange år siden og som har ligget brak i snart to år, får jeg aldrig skrevet den. Jeg har de bedst mulige betingelser man kan få her .

Hytten du ser på billedet er gæstehytten

Bali - THIS IS IT

Ankommer til Bali sent fredag aften for at skrive på min anden bog, arbejdstittlen:

“En mobil identitet -

verdenborger - vær hvor du er og flyt dig når du skal.”

Villa Anyar, hvor jeg skal bo de næste 5 uger er bare hel skøn.

Køleskabet ér fyldt op, suzukien parkeret uden for villaen og klar til, når jeg får brug for adspredelse mellem skriveriet at transporteret mig til mine stam restauranter: Zanzibar, Cafe Warisan, Trattoria og Kudeta eller en tur til stranden. Jeg nyder søndagen med min mand på Kudeta inden han sent om aften flyver tilbage til Jakarta.

Lufthavns og rejse ritualer

Jeg elsker lufthavne.
Her sker der noget. Det vibrerer med mennesker der er på vej og der er et leben af farver, sprog og typer.

Jeg er i mit es.

Når jeg rejser har jeg mine ritualer - det har du sikkert også ...
Hvad er dine fly og rejse ritualer?

Copenhagen airport:
Indkøbsritual.
Køber Alexanders Kjerulfs bog "Hurra der er krise" vil huske ham på en autograf og et par ord, når vi begge er tilbage på vores kontor http://www.laoficina.dk/

Det blir også til en Chritian Diors Mascarra og en Estee Lauder eyeliner samt en rejsestørrelse hairspray.

Diners launch :
En gammel dansk , capputino, ostenmad og danskvand.
Ringer farvel til diverse famliemedlemmer og et par veninder.
Det kribler i maven - er nu rejseklar.
Here I come!
Check in med hvad det indebæer af på og aftagning af jakker , bælter sko.
Mon det betyder bedre sikkerhed? I am not sure.
Møder en bekendt fra vores tid Kuala Lumpur ..
Møder stort set altid nogen jeg kender i lufthavne rundt omkring i verden.

I luften:
Blir løftet op af Singapore airlines ...det er utroligt at den kæmpe fugl kan holde sig i luften , for slet ikke at tale om hvordan den kommer op og ned. Der er stor forskel på airlines. Jeg ved det om nogen efter de mange flyrejser jeg har taget gennem mine 17 år som expat og globetrotter og 7 år som pendler mellem 2 verdensdele. Singapore airlines kan det der med venlighed, høflighed og hjælpsomhed.
48 D -heldig-- får sæde med ekstra benplads.
Støttestrømper på. Snupper et hot towel, selvom jeg er rigelig hot, en Blody Mary og et glas danskvand, spiser kylling og nyder 3 film i rap, herefter 1/2 stilnoct for at få et par times søvn. Lander i Singapore efter meget turbulens - og ingen søvn.

Singapore airport :
4.50 am - det ER tidligt.
Starbuck- Tall Cafe latte... having here.
Køber seje lilla Sko i Charles and Keith,
Er vild med lufthavnsboghandlere.Køber Spencer Johnson "The present", Dale Carnegie, "How to develop selfconfidence & influence people on public speaking."

Jakarta airport:
8.30 lander i sol... nothing new
Køber 30 dages visa on the spot. Bliver gjort opmærksom på at dette IKKE kan forlænges af en meget streng herre, dekoreret med masser af kors og bånd og stjerner på, da jeg orienterer om at jeg skal være i Indonesien i 45 dage.
Tænker ja ja ja ... det finder jeg ud af. Mik og jeg havde glemt at vi skulle have haft visa fra den indonesiske ambassade når jeg skulle være her mere end 30 dage.
Masser af genkendelige lugte af mere eller mindre behagelig art.
Går på ståtoilettet ... gæt selv hvilken af ovenstående lugtearter jeg bliver mødt af.
Går til Bagagebåndet.
Venter ... venter længe ....nothing new
Damm it -opdager jeg har glemt posen med sko og bøger indkøbt i Singapore .

Hvor?

Et eller andet sted ...enten ved en af de forretninger jeg kiggede i på vej til gaten ....vedF 60 gate checkin, der er så meget der skal løftes op og af båndet med gennemlysning.... eller på flyet ved sæde 56 K. Very Esay to find ;-)

Går ud i ankomsthallen.
Salamat datang (velkommen ) bliver modtaget af smilende Sukamtor vores chauffør gennem 8 år og transporteret safe gennem Jakarta's mylder med 15 millioner mennesker.
Det er NOGET.

Surdiman Residence:
Hjemme ...blir modtaget af vores kat Mingu (søndag). Føler mig savnet - den snor sig om mine ben. Tænder labtoppen -as usual internettet er blevet ændret siden jeg var her sidst, kan derfor ikke komme på nothing new og forhøre Singapore airlines om mine mistede egendele ... øv.
Hvad så?
Beslutter i stedet for at hidse mig op, nothing I can do now, at tage en lur på et par timer,
Vågner og får den ide at min mand må kunne klare de tabte egendele. Sende Mik, der kommer med SAS fra København , lang historie om hvorfor vi ikke er med samme fly, et par smser og forklarer historien om den glemte pose. Han må da blive ellevild for sådan en opgave, right?

Ambassador Mall:

Sukamtor kører mig til Amabssador Mall, hvor jeg for 90 kr får 2 timers eksellent kras (hård )krops massage af Evi. Newborn!

Kigger på sko...

Spiser Ayam Manis (sød kylling) i ChowKing for 10 kr.

Bliver kørt hjem igen.

Læser i "Hurra der er krise", gætter suduko og falder i søvn.

Klokken 23.00 træder min mand ind i soveværelset og mindsanten om han ikke har posen med sko og bøger med til hjem mig. Forstår du hvorfor jeg elsker ham højt og inderligt ;-)

Er du nysgerrig efter at vide hvor jeg havde glemt posen?

Det var jeg ....

Will you believe it-jeg havde glemt den i flyet og den lå i "Lost and Found' i Jakarta airport.

De famøse lilla sko med en lang historie.
Jeg håber de er gode at gå i.
Flotte er de i al fald og glad er jeg for dem