Kaos er godt - var det det jeg skrev?

Kaos skaber mulighed for forandring.
Det er godt med forandringer. Det er vigtigt at blive rusket op i.
Det var det jeg skrev, mens jeg sad og skrev på min bog på Bali.

Mener jeg det mon fortsat nu, hvor jeg sidder og “sveder” i min forandringsproces med alle min tanker, i sengen i Jakarta kl. 4.00 en ganske almindelig onsdag morgen.
Jo - det ER godt nok, men for helvede, hvor er det hårdt arbejde, mens det står på. Usikkerheden og de mange kaotiske tanker der dukker op.

Ankom til Jakarta i går efter 5 uger på Bali. Back to the real world – eller var Bali the real world?
Fik sagt farvel til risbonden og tak for al den lærdom han gav mig om risdyrkning.


Lige nu er det kaos, der er real og arbejdsopgaverne i Danmark om 2 dage. Det presser på. Hvordan skal jeg organisere mig, så jeg for mulighed for at skrive videre på det der mangler og samtidig kunne arbejde?

Det handler om prioritering og planlægning, om at vælge og beslutte, er det ikke det jeg skriver i bogen? Jo, det er DET jeg skriver og DET er rigtigt, men det betyder for pokker ikke, at det er nemt hele tiden. Lige nu spiser jeg min egen medicin. Den smager besk, men kurerer mig, når jeg har taget hele kuren.

At skrive bog sætter gang i eksistentielle tanker. Samtidig er der pt. en masse praktiske, egentlig uvæsentligt opgaver, der skal ordnes inden jeg rejser tilbage til Danmark på fredag. Jeg ville hellere flygte ind i skriveriet og gøre bogen færdig. Men det er i al fald ikke real lige nu.

Hvad er meningen med det hele? Hvad er det meningsfulde jeg skriver om egentligt? Er det jeg har beskrevet overhovedet meningsfuldt? Er det jeg skriver vigtigt for andre end mig selv. Hvem tror jeg at jeg er, der tillader mig at skrive til andre, hvad der er meningen med livet og hvad man skal gøre for at blive klogere på sig selv og livet?
Frygten melder sig.
Frygten for hvad?
Frygten for de andres dom.
Frygten for min egen dom, hvis bogen ikke bliver til bog.