Kom ud af busken, hvis du tør?

Kære bloglæser- Fastlæser eller Skabslæser :-)

Når du læser det jeg har skriver her, ved jeg at du tilhører en af ovenævnte blogkategorier.

Og det er jeg naturligvis glad for. Hvem er ikke glad for at vide at det man skriver bliver læst?

Flere har på facebook fortalt mig at de synes det er godt det jeg skriver.
Nu har jeg så gået og tænkt over , hvad jeg skal bruge det til.

Hvad er mon godt?

Jeg er selvfølgelig meget glad for at få ros og anerkendelse, men synes det ville være meget sjovere at høre, hvad du mener, hvad det sætter gang i hos dig, hvad du bruger det jeg skriver til, hvis du bruger det? om du er uenig og hvorfor du er etc.

Mit mål med at skrive er at skabe, skabe debat, udvikle, inspirerer, motiverer og bevæge.

Men vigtigere end målet er for mig vejen, processerne.

HVAD der sker undervejs .

Vejen eller midlet som i dette tilfælde er det jeg skriver på bloggen.

I Zen terorierne siger man at målet og midlet, eller vejen, er to sider af samme sag. Det ene eksisterer ikke uden det andet. Hmm vil du måske sige, hvordan hænger det nu sammen, når Zen handler om at forkuserer på være til stede her og nu og ikke om resultater, fremtiden og mål.

Det hænger sammen.

Zen siger nemlig også også, at det er vigtigt at sætte mål for at opnå fremskridt, men vi må ikke blive fastlåst i vores mål. Så målet bliver det vigtigtse og vi glemmer at høre fuglene synge og nyde hinanden.

Hvis vi kun tænker på vores mål bliver vi rastløse.

Fokus på vejen er det vigtigste mig for mig, processerne mest interessant og derfor også processerne der sker i dig, når du læser min blog.

Så hvad ER det mon , der får dig til at læse min blog, hvad ER det der sker i dig i processen , på vejen mens du læser, det jeg har skrevet?

Når vi skriver, skriver blog, eller kommenterer på en blog, bliver vi mere bevidste om hvad vi mener og hvorfor. Samtidig skaber vi. Vi skaber klarhed i os selv og nogen gange skaber det ny viden.
Måske vi sammen kunne skabe noget nyt? eller forandre noget gammelt indgroet?

Så derfor stiller jeg det enkle spørgsmål:

hvad skal få dig til at kommentere på min blog og gå fra at være skabslæser til fast læser?

Ta en god Torsdag - det gør jeg, i morgen går det retur Danmark

Kaos er godt - var det det jeg skrev?

Kaos skaber mulighed for forandring.
Det er godt med forandringer. Det er vigtigt at blive rusket op i.
Det var det jeg skrev, mens jeg sad og skrev på min bog på Bali.

Mener jeg det mon fortsat nu, hvor jeg sidder og “sveder” i min forandringsproces med alle min tanker, i sengen i Jakarta kl. 4.00 en ganske almindelig onsdag morgen.
Jo - det ER godt nok, men for helvede, hvor er det hårdt arbejde, mens det står på. Usikkerheden og de mange kaotiske tanker der dukker op.

Ankom til Jakarta i går efter 5 uger på Bali. Back to the real world – eller var Bali the real world?
Fik sagt farvel til risbonden og tak for al den lærdom han gav mig om risdyrkning.


Lige nu er det kaos, der er real og arbejdsopgaverne i Danmark om 2 dage. Det presser på. Hvordan skal jeg organisere mig, så jeg for mulighed for at skrive videre på det der mangler og samtidig kunne arbejde?

Det handler om prioritering og planlægning, om at vælge og beslutte, er det ikke det jeg skriver i bogen? Jo, det er DET jeg skriver og DET er rigtigt, men det betyder for pokker ikke, at det er nemt hele tiden. Lige nu spiser jeg min egen medicin. Den smager besk, men kurerer mig, når jeg har taget hele kuren.

At skrive bog sætter gang i eksistentielle tanker. Samtidig er der pt. en masse praktiske, egentlig uvæsentligt opgaver, der skal ordnes inden jeg rejser tilbage til Danmark på fredag. Jeg ville hellere flygte ind i skriveriet og gøre bogen færdig. Men det er i al fald ikke real lige nu.

Hvad er meningen med det hele? Hvad er det meningsfulde jeg skriver om egentligt? Er det jeg har beskrevet overhovedet meningsfuldt? Er det jeg skriver vigtigt for andre end mig selv. Hvem tror jeg at jeg er, der tillader mig at skrive til andre, hvad der er meningen med livet og hvad man skal gøre for at blive klogere på sig selv og livet?
Frygten melder sig.
Frygten for hvad?
Frygten for de andres dom.
Frygten for min egen dom, hvis bogen ikke bliver til bog.

NYVOKSEN

Jeg har I dag tilladt mig at tilføje endnu en tittel på mit visitkort, et nyt begreb til min identitet og gjort min historie tykkere. ER det ikke skønt i en alder af snart 60 år.

Udover at føle mig som verdensborger og international dansker har jeg fundet ud af at jeg tilhører gruppen, som Emilia Van Hauen, http://www.emiliavanhauen.dk/ sociolog og trendrådgiver kalder NYVOKSNE.

Nyvoksne bibeholder ungdommens fleksibilitet, åbenhed, innovationsiver og dynamik og kombinerer det med erfaring, personlig magt, langsigtet fornuft, overblik og (desværre) en lettere dødsstivhed i lemmerne, trods motion, sund mad og hvile.

Hun mener at gruppen af nyvoksne vil øges kraftigt de næste mange år og godt for det.
For jeg kender i dag desværre kun personligt et par stykker og det er ikke nok, hvis vi skal, som hun kalder det “samskabe” og udvikle på tværs af alder, køn, fag, nationalitet, religion, socialklasse og race og sammen på alle planer på demokratiskvis løfte de store opgaver, som kun kan løftes på globalt plan.

Hun mener at vi i Danmark har alle ods på hånden for at “samskabe”, og for at blive en globalmarkedsleder indenfor fremtidens organisations og skabelsesplatform i kraft af

1. vores tradition for selvstændig og kritisk opdragelse
2. en udbredt demokratisk foreningspraksis
3. en stor grad af personlig frihed
4. et tillidsfuldt socialt klima
5. en velfungerende velfærdsstat

Så jeg glæder mig til, inden for min lille verden, at møde flere nyvoksne.
Jeg har allerede et par voksne i tankerne og aftaler med nogen, som jeg tror, er NYVOKSNE, og som jeg gerne vil samskabe med, når jeg vender tilbage til Danmark om 9 dage.

Ta en god fredag – det gør jeg, min sidste planlagte skrivearbejdsdag på Bali.

Jeg transformerer følelser..hvordan gør du det?

Det VAR for optimistisk at tro at jeg kunne nå at skrive “Verdensborger- vær hvor du er og flyt dig når du skal” helt færdig på de 17 bog skrivnings arbejdsdage, jeg reelt har haft til det. Men nu er bogen så langt at det kun er enkelte områder i de 7 kapitler der skal tilføjes og rettes til og jeg kan gå til forlag med den inden for en 14 dages periode i Danmark. Det er jeg godt tilfreds med. Skønt at kunne skrive at de 7 kapitel overskrifter, som de kommer til at se ud hvis forlagsreadaktøren accepterer dem.

1. Indledning
2. Livet – den vigtigste rejse
3. Man skal have indsigt, før man får udsigt
4. Bliv klar i spyttet
5. Flyt dig når du skal
6. Vær hvor du er
7. Fra gadekær og andedam til globalt udsyn

Jeg har nu 1 uge, heraf 4 bog arbejdsskrivedage tilbage af mine næsten 5 uger på Bali.
Det er vemodigt at skulle rejse. Jeg kan mærke det i kroppen. Jeg gør mig derfor allerede nu mentalt klar til at skulle rejse tilbage til Danmark, tage afsked med Bali på tirsdag og 3 dage senere rejse fra Jakarta og Michael.
Mentalt klar, hvordan gør jeg mon det, tænker du måske

Jeg er i gang med den ydre omstillingsproces, at skulle rejse fra Indonesien og tilbage til Danmark. På det indre plan betyder det at jeg for at undgå “stress”, opnå en god forandringsproces og senere tilfredshed og glæde med at være tilbage og i gang med at arbejde mandag den 24. august, transformere mine følelser ved at gennemføre nogle bestemte rutiner og ritualer.
Omstillingen er de ydre forandringer, mens transformation består af et sæt indre forandrings processer, som vi skal gå gennem for at tilpasse os bedst muligt til den ydre omstilling. Organisations psykolog William Bridges har observeret, hvorledes mennesker reagerer på ydre omstillinger, ved at komme gennem processen og transformere følelser gennem 3 stadier.

• Endings Zone
• Neutral Zone
• New Beginning Zone

Vi opnår succesfuld transformation, når vi tilpasser os til ydre omstillinger ved at navigerer os bevidst gennem alle 3 stadier. Så det gør jeg så og det virker. Jeg bruger min viden, mine følelser, vælger noget frem for noget andet og beslutter. På den måde transformere jeg mine følelser, gør mig klar, så de bliver til gode oplevelser, både afskeden med Bali og mødet med mit arbejde og Danmark

Jeg gør det, blandt andet ved at skrive dette blogindlæg, ved at gøre status, evaluere og i pauserne mellem mit skrivearbejde at flytte mine tankers fokus på det jeg skal forlade og det jeg skal møde. Når jeg gør det, sker der også det, at jeg vågner om morgen automatisk med tanker på, hvad det er jeg skal huske at gøre, som jeg har lyst til, inden jeg skal rejse Hvad der er vigtigt at få gjort og hvad jeg skal købe med til Danmark for at danne bro. Perler til Dorte, chekke mit personlige “Andy Warhol stile maleri” og få pakket de to hel vild lamper jeg købte, så jeg kan transporterer dem. Jeg overvejer hvad der er vigtigt at få gjort. Mindst 2 løbeture til Roti Segar (Frisk Brød Bageren), manicure, massage, give lidt ekstra tips til Rutu, give de tiloversblevne madvarerne til rengøringsalfen, sige farvel til landmanden, som gav mig mango og hans kone som jeg har talt med hver dag om deres rismarker og grøntsager, tage et portræt billede af “råbersken” og give hende lidt til penge til Betel nuts, sige farvel til Bali Buddha. I weekenden besøge “Beach House” et par gange. Og sidst men ikke mindst huske at bestille bord på på Cafe Warisan, hvor vi slutter af den sidste aften og her siger på gensyn til Siti, en af mange søde kvindelige tjenere, som vi nu har “kendt” igennem de mange år vi er kommet på Bali og som smilende tager imod os med Salamat datang Pak Michael, hver gang vi vender tilbage.
I Jakarta skal jeg til skrædderen og hente det jeg bestilte for 5 uger siden, i Manga Dua for at købe et par tasker jeg har lovet at købe til Stine og Marianne og til zoneterapi.
Jeg har allerede nu kigget i kalenderen og ved at jeg i overgangsfasen i Jakarta skal have sendt et par arbejdsmail, et par oplæg, sikre de møder jeg har holder, færdiggøre nogle forsømte små opgaver og på den måde vende blikket mod arbejdet i Danmark. Michael tager 2 dage til Surabaya så jeg har god tid til at nå det hele.
Når jeg lander i Danmark, har jeg planlagt med 2 dage , Lørdag og søndag til at vænne mig at være tilbage. Der står kun i kalenderes gå tur rundt om Søerne og i sommerhuset for at få repareret græsslåmaskinen. Det giver mig tid til at “lande ”, mærke hvor jeg er, tage det ind der kommer og gøre hvad der er rigtigt for mig at gøre på det tidspunkt. Måske kigger ungerne forbi.
Mandag den 24. 8 er første arbejdsdag. Jeg glæder mig til at drikke Cafe Latte på mit kontor http://www.laoficina.dk/ . Har ikke planlagt ret meget den første dag . Der skal være tid til at sludre med dem der vil tage sig tid til det. En enkelt coachingsamtale og et par telefonopringninger må være nok, en dejlig blød start.

Og nu vil jeg så leve i nuet igen.
Spise min morgenmad, mens jeg kigger over rismarkerne, solen er stået op, der høstes ris og derefter vil jeg arbejde med “Verdensborger – vær hvor du er og flyt dig når du skal.
Ta en god tirsdag – det gør jeg.

Nye Øjne - nej det handler ikke om laiser,nye briller eller kontaktlinser!

Den virkelige rejse handler ikke om at se nye landskaber, men om at få nye øjne!

Jeg har samlet boet 9 år i Indonesien, i de 9 år rejst mange af de store øer tyndt, Indonesien har 13.000 øer, så de små har jeg ikke lige nået endnu ;-) landet er verdens største ørige. Jeg har nok været på Bali lidt over 20 gange, og flere af gangene over længere tid, så man skulle ligesom synes at jeg har et godt kendskab til landet og øen.

Og så i går, da jeg for ca. 10 gang i de 4 uger jeg snart har været her, løb min sædvanlige ca. 4 km tur i 35 graders varme ned til Roti Segar (Frisk Brød) bageren, blev jeg endnu engang klar over hvor lidt jeg egentlig ved, hvor hjælpsomme, glade og smilende de mennesker jeg møder på min vej er, hvor nysgerrige de og jeg er, hvor dejligt det er at jeg kan glæde mig over de små ting, blive ved med at lære noget nyt, synes det jeg møder er morsomt og stadig forundres.

Billederne i dette indlæg er nogle af dem jeg tog på min løbetur, er noget af det, jeg i går så med nye øjne. Jeg har, når jeg husker det, og det er heldigvis de fleste gange, mit kammera, en blyant og en gul memoryblok, min telefon, 100.000 Rp. og en "pocket sudoko", købt sidst jeg var i London, i lommen eller tasken. Så er man parat til hvad som helst og kan klare stort set alt.

Efter løbeturen ,fik jeg et veltiltrængt bad, med udsigt over rismarkerne, så den mest vidunderlig massage i "Chintya Beauty Salon & Spa " af Putu og senere en MangoLassie på Bali Buddha. Life is the best you have - and money cant buy it!

Ta en god fredag – det gør jeg her på Bali sammen med min elskede, som jeg henter i lufthavnen kl. 15.30

Hvad man dog kan nå på en times pause!

I min pause på Bali Buddha i går, 1 times pause mellem de 9 timer jeg arbejdede på “Verdensborger – vær hvor du er og flyt dig, når du skal” spiste jeg en skøn rød pepper - og tomatsuppe med hjemmelavet økologisk rustikt brød til.















På Bali Buddha står der på regningen “Earth Conscious People Serving Health Food, så det passer fint i min ideolog til de verdensborgere jeg skriver om og til lige nu.

Da tjeneren serverede suppen, fik jeg på mit lidt støvede indonesisk spurgt til hvad det var for en ceremoni jeg havde ”deltaget” i de seneste 2 døgn og som havde givet mig mit tunge hoved se indlæg igår. Ceremonien fortsatte nemlig hele onsdagen med og udover at kunne høre den, kunne jeg på min vej til Bali Buddha uden for alle husene og hus templerne se de mange ofringer.
På mit spørgsmål begyndte han:
” we believe….. på en blanding af Indonesisk og et charmerende lidt ubehjælpsomt engelsk, forstod jeg på ham at det i lørdags havde været Saraswati, dagen for “The God of Knowledge”.
Tre dage efter, altså tirsdag var det Pagerwasi og her beder og ofre man igen udover om lørdagen til kundskabs guden, denne gang i hele 2 døgn.
Hvordan Saraswati og Pegerwai's relation er fandt jeg ikke ud af.

Så som altid kan man spørge om det med det tunge hoved var godt eller skidt?

Det var rigtig godt at jeg havde “deltaget ” nu jeg skriver på min bog og har brug for al den kundskab og hjælp, jeg kan tiltrække og forståeligt og godt at mit hoved var så tungt med al den kontakt med kundskabs guden, jeg fik i løbet af natten. Hvor var det godt at jeg fik lært noget nyt om kundskabs guden som jeg ikke kendte til.
Det er imponerende, hvor man bliver inspireret og hvad man kan lære og opleve i løbet af en times pause.

Hard work often pays off after time, but laziness always pays off now!
kilde: Jan Larsen

http://www.thinkgeek.com/homeoffice/posters/32cc/zoom/

Det er ikke kun guderne der får glæde af de mange ofringer.





Ta’ en god torsdag – det gør jeg
hvor der er atter emmer ro og fred over Bali,
lige bortset fra gekkoerne og hanen der står i villa Anyars have og skal til hanekamp i dag.

Et tungt hoved

Jeg ved her til morgen kl.6.06 med sikkerhed at jeg har et hoved - et godt hoved?
Nej - et tungt hoved, et meget meget tungt hoved. Og nej der følger ikke billeder med af mit hoved på dagens blogindlæg. Det synes du måske kunne have været rigtig sjovt, men nej det skal du faktisk være dybt taknemmelig for.
At der ikke ER et billede, er nu ikke fordi jeg vil skåne dig for synet, ej heller ikke fordi jeg ikke tør vise mit tunge hoved frem, det kunne faktisk være fint til stræk og advarsel for hvad man kan opleve på Bali, nej det er fordi jeg ikke kunne huske hvordan man tager billede med selvudløseren, fordi jeg ikke havde manualen til apparatet og ikke mindst fordi det ville kræve for meget af et tungt hoved at sætte sig ind i, for ellers havde du fået et specielt særligt billede af mig i sengen med tungt hoved.

Til dig der har hørt om de 5 stærke drinks, jeg indtog fredag aften vil jeg sige:
Nej – hun har ikke drukket igen. De 5 drinks gav for øvrigt kun fuld glæde i mit hoved, tungt hoved på Michael og ingen hovedpine dagen efter.
Kom nu til sagen tænker du måske nu.
Det gør jeg selv, men jeg synes samtidig også at jeg ville skrive et blogindlæg og hvordan gør man det uden omveje og bare lidt interessant, når det dybest set handler om at brokke sig og få medlidenhed?
Jeg har i nat deltaget i en meget støjende ceremoni. Der er en mand og et kor af jeg ved ikke hvad, der har bræget hele natten, fra jeg lagde mit gode hoved på puden og til jeg vågnede med det tunge. Og jeg som troede jeg elskede de Balinesiske ceremonier.
Det gør jeg - bare ikke mit hoved og bare ikke hele natten.
Nå - godt at man skal rejse tilbage til Nørrebronx’ trafikstøj og Udsholdt stilhed, det kender mit gode hoved til.

Ta’ en god onsdag –
det gør jeg sammen med et par panodiler og minimum 6 timer med “Verdensborger- vær hvor du er og flyt dig når du skal”

Hvad er det "happy people" ved, kan, tør og gør?

“Det ser ud som om du nyder livet” og ”hvor er du heldig” sådan skriver flere til mig på Facebook.

Tak jeg nyder livet, jeg overlever ikke, jeg LEVER -






Gør du?








Faktisk vil jeg påstå at jeg nyder livet uanset hvad jeg gør. Måske hænger det sammen med det der står på den coaster jeg tyvstjal i går aftes på The Beach House på Echo Beach. Nå, de får nu gratis reklame, og det er hel sikkert mere værd end den coaster de mistede.

At jeg nyder livet ser ud til at det hænge sammen med blandt andet mit syn på livet, mit engagement og involvering i det jeg gør, at jeg er opmærksom, på hvad jeg har brug og vil, vælger til og fra, at jeg er til stede, der hvor jeg er og at jeg stort set gør det jeg har lyst til. Mit perspektiv.

Det kan man da ikke, vil nogen måske sige. Det KAN man.
Lyder det højrø…., så er jeg højrø…jeg har i affald en stor numse, ;-)

“Hvor er du heldig” Held – hmm, hmm…
Det handler ikke om held, det jeg gør. Det handler om kreativitet, passion, planlægning, om at se muligheder frem for begrænsninger, om at træffe valg og beslutninger og om indsats. 5 uger på Bali. De fleste jeg kender, ville kunne være på Bali i 5 uger, hvis de valgte det, hvis de virkelig ville og turde.


Jeg arbejder allerede nu på at tage herned igen næste år, blot længere ;-)

helst 2 måneder.

Det er livsbekræftende at være her, giver ro i sjælen, det er godt at tale med sig selv og være alene over en længere periode i så smukke fredfyldte omgivelser, blandt glade og venlige mennesker. I just love it.

Hvad vil du gøre anderledes , bedre , mere af næste år ? mærk efter og begynd at planlæg det nu. Når det er gjort , så lev derefter hvor du er nu og NYD det.

Ta en god søndag - det gør jeg , idag på stranden med Michael

Ferie hele tiden?

Det er fredag. Mens jeg skriver dette sover du i Danmark.
Jeg er forud for din tid;-)
Om 6 timer, når du vågner, ved jeg at rigtig mange tænker Fredag – skønt at skulle holde weekend snart og gøre noget andet end at arbejde. Gøre noget andet end jeg plejer.
Min verden ser stort set ens ud i øjeblikket hver dag. Jeg har fokus på en ting, fokus på den bog jeg er i gang med at skrive og jeg skriver, sover, spiser og skriver så igen.
Jeg er opmærksom på min opmærksomhed.
Interessant hvor hurtigt jeg ændrer tilstand. Et øjeblik tænker jeg: “DET bliver til en bog” og kort efter tænker jeg “Mon det bliver til en bog?” ”Jeg BLIVER færdig” og kort efter “Mon jeg når, det mens jeg er på Bali?”.
Når fredagen er omme har jeg i denne uge skrevet ca. 40 timer og det er ikke trivielt, ikke et kedeligt arbejde jeg skal holde weekend fra. Det er vidunderligt.
Når jeg fortæller hvor meget jeg skriver, lyder det fra flere på FB “Husk nu at nyde det også.” “Husk nu at se lidt af Bali”
Jeg tillader mig at sammenligne det de siger og det jeg gør, med følgende anekdote. Jeg har det som Mohandas Ghandi, der engang på spørgsmålet “ synes du ikke det er på tide at du holder ferie, nu har du arbejdet mindst 15 timer om dagen, hver dag i næsten 50 år? svarede: ”Jeg er altid på ferie”
Jeg mærker hele tiden at jeg er på Bali, tager luften af Bali ind, mærker Bali solens stråler, når jeg sidder og skriver.
Jeg nyder hvert minut, skriveprocessen og når jeg kigger udover rismarkerne fra min skriveplads,
jeg nyder at spise, sove, dyppe mig i poolen, nyder solnedgangen og den massage jeg får en gang om ugen. Jeg nyder at kigge på råbekonen og tale med landmanden om hans rismarker og med konen der sælger Roti Segar (frisk brød). Jeg nyder, når de mange Balineser smiler, vinker og kommer med venlige tilråb og jeg svarer , mens jeg løber på vejen.

Jeg nyder at løbe på stranden, som sidst jeg løb der og oplever, hvordan livet og døden lever side om side, nyder når Balinerserne midt mellem turister og badegæster holder ligbrænding. Elsker at se på deres ceremoni, når de i en kæmpe flok og med latter, når vandet når op på lårene af deres smukke saronger, går ud i vandet for at sende deres ofringer af sted, ofringer der lige så hurtigt
flyder tilbage i vandkanten igen.
Logik betyder ikke noget i den
sammenhæng og man lader sig ikke
påvirke at turisterne, man gør det man altid har gjort, det der er vigtig, betyder noget og giver mening i livet.

Og det giver mening i mit liv, at hente Michael i lufthavnen om 7 timer, til da vil jeg skrive.
Ta en god fredag og en god weekend – det gør jeg

Usundt flow eller hva?

Hold da op ....

I stive 11 timer ud i en køre, har jeg skrevet, redigeret, flyttet rundt på underpunkter i de forskellige 6 hoved kapitler ,der tegner sig nu.

I dag ser det ud som om bogen bliver til bog ;-0

Glemte at spise frokost og se solnedgang... det er vist det man kalder usundt flow ;-)

I morgen skal se anderledes ud.

Højst 7 timer ved computeren, en gå/løbetur, svømme/dyppetur i poolen og solnedgang med et glas kold hvidvin på balconen.

Ta en god mandag - det tror jeg nok jeg har gjort på en eller anden måde

Det er søndag. Jeg bliver vækket af “råbekonen” se indlæg og billeder på
http://webermette.blogspot.com/2009/07/alene-med-rabekonen.html

som råber højt og slår sin lange pind mod en dåse. I dag var det lidt før kl. 6.30. Hun er ligeglad hvilken dag det er og det er jeg for så vidt egentlig også, lige bortset naturligvis, at jeg ved det er Søndag fordi Michael, så er her på Bali. Og det er godt at vågne op, når han ligger der i sengen ved siden af mig.

Solen er lige stået op over rismarkerne og de mange små fugle, “råbekonen” skræmmer op, flyver i store flokke uden for min balcon.

Livet er enkelt her. På hverdagene skriver, spiser og sover jeg. Derudover følger jeg fra min balkon, som en landmand med i udviklingen af hvordan det går med afgrøderne på marken. Jeg følger rismarkernes udvikling.

Farven på rismarkerne har ændret sig i de 14 dage jeg har været her. Vi nærmere os høsten.
Fra man sår til man høster ris, går der 4 måneder. Man kan høste 2 gange på et år. Man sprøjter også lystigt, gad vide hvad det er for noget stads, eller rettere det er nok ikke værd at vide. Det lugtede stygt. Her er reglerne ikke særlig skrappe, hvis der overhovedet er nogen og hvis der er, så betaler man sig til nogle ny regler. Det er blevet sværere generelt i Indonesien, men kan stadig lade sig gøre. Den indstilling tager lang tid at ændre.















I dag fortalte risbonden, den unge mand som for et par dage siden forærede mig mango fra sit træ, at han på de marker, jeg kan se foran min balkon, et ikke særlig stort område, vil kunne høste 500 kg ris, nok til at brødføde hele familien og derudover kan han også sælge en del af det.

I weekenderne lægger jeg bogskrivning til side, hvilket ikke falder mig hel nemt. Jeg nyder nemlig i den grad skriveprocessen og er efterhånden godt viklet ind i den. På den anden side synes jeg også at Michael og jeg hygge os sammen, når han nu troligt tager rejsen herned hver weekend. Så det gør vi.
I dag har vi gået 4 timer på stranden fra den ene ende ved Legian, via Kuta og ud til lufthavnen og samme vej retur. Flot tur og masser af farve har vi fået.
Jeg har allerede nu planlagt, hvornår det skulle være muligt at komme til Bali næste sommer og overvejer hvilke nye skriveprojekter, der kunne komme på tale.
Bali er stedet for mig at skrive. Det giver ro at være her. Det ER en verden for sig.

Kirsten min veninde og trofaste bogholder mindede mig i går med sin e-mail der dumpede ind i outlokboxen, om at der er en verden, en anden verden i Danmark, som jeg lige nu har lagt langt bag mig. Hun sendte mig en faktura og det mindede mig om at jeg også selv lige skal sende en faktura den 1. august. Det fik mig desværre også til at huske mig på at jeg skal skrive kilometerregnskab for det første halvår jeg har haft min virksomhed. Man kan sgu da heller ikke flygte fra noget;-)
Det får nu lov til at vente et par uger. Den sidste uge i Jakarta inden jeg rejser tilbage til Danmark, vil jeg bruge til at vende mig mod Danmark igen og de opgaver der nødvendigvis også må laves, når man har egen virksomhed.
Lige nu er mit fokus her og det er et skønt fokus.

Jeg taler med mig selv ...

Jeg taler med mig selv, meget endda og det er nu heller ikke den værste at tale med, har jeg fundet ud af ;-)
Jeg har 24 timer i døgnet stort set alene. Mine relationer og samtaler med andre mennesker er af naturlig årsag derfor sparsomme. Det giver rig mulighed for at reflektere over hvad der sker her og over livet generelt.
Alle skulle tage længerevarende samlet tid til det, til at gøre det jeg sommetider kalder at gøre ingenting, men som i virkeligheden er det det hele handler om, at gøre det mest vigtige, at mærke sig selv, sin krop, sine følelser, tanker og være til stede med sig selv. Mærke hvad der er rigtigt, vigtigt og tænke over hvad fremtiden skal indeholde.

I går chattede jeg ved 1 tiden på messenger med en venindes søn og senere om aftnen chattede jeg over skype med en ‘kollega/ven“ IT er fantastisk.

Jeg holder meget af at tale med mænd, specielt yngre mænd med selvværd og selvtillid, der har lyst til at gå i dialog med mig om livet og det vigtige der rør sig i dem og mig, lige nu. Det er forfriskende og inspirerende, når man får mod- og medspil på den rigtige måde, en god dialog ikke endeløse diskussioner hvor det handler om at få ret , men en samtale uden vurderinger, moralske pejefingre, sladder eller formaninger fra jeres side i al fald ;-) Tak for det.

Jeg nyder at være i et med naturen.
Når jeg er hjemme er jeg ude. ;-) kun ikke når jeg sover, hvor kulden fra airconen sikrer mig en god nat på 9 timers søvn. I Villa Anyar er kun soveværelserne lukket med vægge og døre, resten er åbent, også badeværelserne. Jeg mærker derfor vejrets skift, ser bladene bevæge sig i haven, skyerne flytte sig, de mange drager på himlen (Balinerserne elsker at flyve med drager, det får mig til at tænke på drageløberen )ser solen komme frem og hører lydene omkring mig. Man ved hvad der foregår i de nærmeste omgivelser. Det er beroligende. Det gør noget specielt ved mig og tror jeg gør noget specielt generelt ved mennesker.
Naturmennesker , mennesker som lever tæt på naturen eller flytter har en eller anden kraft til at klare hvad som helst og er nødt til at være til stede der hvor de er, mærke forandringerne og være klar til at flytte sig når vejret skrifter eller fare dukker op.

I dag har jeg skrevet om den motiverende samtale, arbejds- og livsglæde, om hvad der giver mennesker power, 2 stive timer. Det er nok for nu. Jeg vil skrive igen i eftermiddag.
Jeg kører nu til Kudeta, den mest hotte restaurant på Bali,


her ligger jeg på den madras, hvor der ved siden af står en taske.
Jeg ligger og kigger på den fantastiske strand, du kan se på billedet i indlægget

http://webermette.blogspot.com/2009/07/kudeta-i-love-deres-cafe-latte-og-balis.html

Har brug for at solen skal varme min krop og en god Cafe Latte.
Ta en god onsdag – det gør jeg.

Alene med "råbekonen" og Pernille Bramming

Så er jeg atter alene. Har kørt Michael til Workshop i Kuta. I aften tager han med den store hvide fugl Garuda tilbage til Jakarta.

Den ro jeg oplever er ubeskrivelig. Ingen krav, ingen der forstyrrer, ingen jeg skal gå på kompromi med - jeg kan gøre lige hvad jeg vil, NÅR jeg vil.
Mens jeg skriver, kigger jeg indimellem ud på rismarkerne og på skyerne, der bevæger sig beroligende henover himlen. Det kan godt se ud til at der kommer lidt regn i dag.

Udsigten fra hvor jeg skriver lige nu. Jeg flytter mig altid lidt rundt.

Naturligvis kan jeg nyde aleneheden, fordi jeg ved at Michael er i mit liv. Er der for mig, lytter når jeg giver udtryk for at jeg har brug for ham og hjælper, når spørger om han vil hjælpe mig.
Noget andet ville være at være permanet single. Hvordan mon det ville være - ville jeg nyde aleneheden på samme måde? Jeg tror jeg er bedst til at leve i tosomhed med planlægning af perioder af alenehed.

Ved solopgang kl. ca 6.00 kommer "råbekonen". Hun går rundt i gangene ude i rismarkerne , vækker mig og skræmmer formentlig fugle, dyr og andet væk fra markerne, når hun med mellemrum slår ud med stokken og råber noget som lyder som "nynajeee".

Det er lidt besynderligt at se og høre på, men også samtidigt blevet lidt hyggeligt at se hende gå rundt der og råbe.

Jeg balancer i rutiner/ ritualer, uden at min dag dog bliver for ensartet, styrende og hæmmende for min kreativitet og impulsivitet.

Nå det er tid til at tage løbeskoene på. Herefter er min plan at skrive minimum 3 timer. Senere massage og manicure, for sure. I aften vil jeg lave mig en lækker kylling i carry. Måske kan jeg få 'caretakerens" kone til at koge lidt ris i sin riskoger, jeg har meget primitive køkkenforhold, så det er en stor hjælp når hun koger ris.

Jeg læser: Hjemme i Kario af Pernille Bramming, dejlig inspirerende læsning .

Hør hende på Vita:

http://www.dr.dk/P1/Vita/Udsendelser/2009/04/15134232.htm

Ta en dejlig tirsdag - det gør jeg

Tid- fortid, nutid og fremtid på Bali

Det er helligdag på Bali, en muslimsk hellidag. I Indonesien har man rigtig mange helligdage, da her både fejres, hindu, kristne og muslimske højtider. Michael er her derfor fortsat.

Jeg har lyst til at skrive på min bog, det kribler i fingerne, men ved også at i næste uge har jeg hele ugen alene til det, så det er med at nyde at Michal er her og gøre noget sammen.

Michael sover, han er B menneske , jeg selv er C.
Førhen ville det irritere mig at han ikke stod op, for jeg syntes at vi skulle lave noget sammen, når JEG nu var klar ;-) Nu nyder jeg de to timer om morgen, som jeg får helt for mig selv. Freden - tid til tanker med med mig selv og ikke mindst tid til at skrive .

Så mens han sover, sætter jeg mig til at skrive.
Jeg skriver i to timer om "tiden" -fortiden, nutiden og fremtiden ... interssante tider ;-)

Bliver herefter, da jeg chekker Facebook opdaterninger, inspireret til mit kapitel om at møde andre- om relationer på dette link
http://www.facebook.com/ext/share.php?sid=104703468817&h=UKSQx&u=q6POW&ref=nf

hvor Samardashinigi bliver interviewet og taler om relationships og om "oneness" af mig frit oversat til harmoni og helhed.
Tak til Nicolas som gjorde mig opmærksom på dette interssante link.

Og så til noget helt andet som de siger på morgenTV( mon de holder sommerferie?) -til noget mere jordnært.

Mik og jeg var i går på Legian strand og nød sammen med hundrede af andre turister livet på hver sin solbænk. Vi ligger der til offentligt skue, bliver røde og brankede i solen, trods faktor 20 og håber på at få en smuk brun farve som Indoneserne.
.
Det lykkes ikke som du kan se.

Vi spiste dejlig frokost på Zanibar,
vores stamsted siden 1993. De har fantastisk grillede rejer og superskønne frosne Margerittaer

Nå-tilbage til nutiden og fremtiden.

Den store frø er atter kommet på besøg, sidder mens vi spiser morgenmad og giver høje lyde fra sig i hjørnet ved poolen. Jeg har bestemt ikke lyst til at kysse den, for at se om den bliver til en prins. Nå, det er jo heldigvis heller ikke nødvendigt , jeg har min prins, som kommer flyvende hertil på sin store hvide fugl fra Jakarta.

Nu kører vi en tur til Canggu.
Ta en dejlig mandag - det gør vi

NO webstress - Internettet fungerer igen

Det var lige før jeg fik webstress for leden dag ....læs mere om webstress på http://positivesharing.com/2009/07/ca-looks-at-webstress/

Mit mobile internet som Michael har brugt oseaner af tid på at få op at køre til mit excil på Bali virkede ikke og på Cafe Bali Buddha tog det 5 timer at lave det der normalt tager 1 time. Flere gange mistede jeg vigtige arbejdsmail og det var umuligt at komme på facebook - katastrofe ;-) Var så heldig at jeg kunne lade net være net ... det kan man jo desværre ikke altid og gik ned og fik 1 times vidunderlig massage. Det tog mit begyndende webstress.

Nå-nu er webstress en saga blot, i al fald for en tid.
Mik ankom med et nyt simcard igår til Telkomsels Flash og nu virker mit mobilte internet
YES, YES YES



Modtag forøvrigt her til morgen en artikel om stress fra en af min netværksveninder Ida Theen,

Når stress rejser med på ferie og den synes jeg du skal have glæde af, da du måske lige netop nu holder.

Ahh – endelig sommerferie. Der er dømt hygge, samvær og afslapning i tre uger. Forventningerne er tårnhøje, men for rigtig, rigtig mange kan virkeligheden ikke leve op til forventningerne.

Forud er måske gået en periode med ekstra travlhed på jobbet for at blive klar til ferien. Måske er man bare generelt stresset og har kørt i alt for højt gear alt for længe. Og måske har man længe sat sine egne behov i baggrunden.

Mange oplever, at det er mere end vanskeligt at koble af og nyde ferien. Hvor mange kender ikke oplevelsen af at knokle rundt de første to uger af ferien, og når man så skal slappe af den sidste uge, går tiden med at grue for, at man snart skal tilbage til arbejdet igen.

Kranio-sakralterapeut, Ida Theen i Klint ved Nykøbing Sj., har specialiseret sig i behandling af stress. Ida Theen har til daglig praksis i Kgs. Lyngby, men giver hele sommerferien de mest fantastisk afstressende kropsbehandlinger i sommerhuset til de mange stressramte feriegæster i Odsherred og til dem, der bare har brug for noget velvære. Hun har selv prøvet at være meget syg af stress.

”Er stressbarometret oppe i det røde felt, er det en god ide ikke at have for mange planer den første del af ferien. Nervesystemet har brug for tid til at falde til ro. Skal man for mange ting i ferien, vil det bare være endnu en stresspåvirkning”, udtaler hun.

”Gør noget du har det godt med og forsøg ikke at leve op til familiens eller andres forventninger. Slapper du af med at luge ukrudt er det fint, men er det en sur pligt – lad det være og læs en god bog, sov til middag eller gør noget andet, du har det godt med. I det store perspektiv er det jo fuldstændig ligegyldigt, om ukrudtet gror op omkring ørerne. Det kan være dyrt betalt ikke at lytte til sin krop. Hvis man ikke får koblet helt af i ferien kan grundlaget for en alvorlig stresssygdom være lagt”.

Tak Ida for en fin artikel og tillykke med resultatern.
Du kan læse mere om Ida Theen på http://www.idatheen.dk/

Og nu vil jeg tage til stranden, har her til morgen skrevet 1 1/2 time på "En mobil identitet". Det er nok på en søndag, jeg skulle jo nødigt blive stresset.

Ta en god søndag

Yes ..Yes -jeg har nu syv faste læsere på min blog nu. Ha ha tre af dem familiemedlemmer ;-)
Måske de også vil købe min bog, når den udkommer ;-0000

Der er i dag spunget to bomper i Jakarta ... de forbandede terrorister. Jeg håber ikke det sker på Bali. Det skræmmer turisterne væk og Balineserne har brug for turisternes penge.
Nå... her ånder fortsat idyl i villa Anyar og her finder de mig for sure not.

Har skrevet 4 timer om behov, ønsker, anerkendelse, ros og kritik.
I dag blev det kun til 1/2 times løbetur.

Billedet af bananpalmen er taget på min løbe/gåtur

Om 3 timer henter jeg min elskede i lufthavnen og sammen vil vi de næste 3 dage nyde Bali

Ta en dejlig weekend, uanseet hvor i verden du befinder dig ..
Er du ikke tilfreds og glad med hvor du er... så flyt dig

Solopgang på en speciel dag

I dag er en hel speciel dag.
Min mand husker mig på det, da vi taler sammen på telefonen.


Solopgang fra mit badeværelsevindue

I dag for 25 år siden mødtes ved Henne Strand på vandrehjemmet en 23 årig ung spændstig solbrun hane med en rimelig også lækker 34 årig spring chicken og hendes to små kyllinger.
Sød musik opstod i hønsegården og kærligheden har holdt siden.
25 spændende år er gået som med et knips mellem to fingre.
Når jeg tænker på hvad jeg har oplevet på grund af det møde, er det ikke småting. Takket være Michael og takket være mig selv. Jeg har haft et fantastisk rigt liv - rigt på oplevelser og udfordringer som jeg synes jeg har grebet. Det har ikke altid været nemt…men som Benny Andersen og Johannes Møllehave siger “Det skal mærkes at vi lever”
Jeg har mærket og jeg HAR levet og en fjer er BLEVET til 5 høns og det er ganske sandt og ikke sladder.
Ser nu frem til hvad de næste 25 år med Michael vil bringe.
Kedeligt er det aldrig!

Når jeg ellers ikke lige er på Bali for at skrive bog er jeg glad for at være mere i Danmark. Det giver mulighed for at være mere sammen med mine kyllinger, som jo selvsagt er blevet voksne og den rigtig gamle hane, min far på 85 år, som jeg ser lige er blevet fast læser af min blog.
Internettes mysterier ser han som en udfordring... skønt, at han ikke ladet sig hægte af og er blevet ITanalfabet som mange i hans alder.Godt gået Far.
Det er betydnings og meningsfuldt at være mere sammen med sine kære, men også at arbejde igen. Begge dele må passes.

Jeg lovede opdatering om massagen fra igår.
En times massage til 45.000 rp. Svarende til ca. 30 kr. var ubeskrivelig.

Dagens forløb:
Har skrevet 7 timer i dag … er ved at få overblik over fordeling af kapitler og underkapitler
Løbet 1 time
Spist 1 time på Cafe Warisan billeder følger senere
Drukket friskpresset passionfruitjuice og spist carrotcake på Cafe Bali Buddha
Er nu klar til en skøn aften i Villa Anyar udsigt overrismarkerne og et glas kold hvidvin
Ta en god nat!

Nye venner og flere internetmysterier

Gik i gang med at skrive i sengen kl. 6.00 skrev til kl. 10.30 .
Løbeskoene på og derud udad


Mødte nye venner
den første knap så
venlig som dem igår.

Siddet på Cafe Bali Buddha i 4 stive timer for at svare på arbejdsmail... verden står jo ikke stille selvom jeg næsten gør det..... jeg er næsten firkantet i hovedet.

Fik kigget på Fjæsebogen og opdateret min blog som du kan se ... men hold da op hvor man bliver slået af nettet. Not good , når man oplader billeder .

Det samme arbejde ville hjemme, ha taget en time...anyway not much I can do and you can't get it all. Så jeg tester min tålmodighed.

NU må det være massagetid... har fundet et lille sted i nærheden af villa Anyar.

Jeg skal fortælle dig om det en af de næste dage.

Herefter et par timers bogskrivning og sidst men ikke mindst et glas Souvignon Blanc til min Nasi Goreng ..Fried rice .. Stegte Ris ...

jeg er som du måske har bemærket blevet tresproget

Kudeta ... I love deres Cafe latte og Balis strande

Har skrevet i 6 timer...
det må være nok for i dag.
Længe leve for de lækre strande på Bali.
Snuppede mig 2 1/2 times sol på Kudeta , Balis mest hotte restaurent, hvor man liggende på kæmpe madrasser, får serveret verdens bedst Cafe latte og kigger ned på denne strand.

Soto Ayam -kyllinge suppe... til aften ...
Iseng kl. 21.00 ....
en ny skrive dag venter i morgen
God nat og sov godt derude

Min første seriøse skrivedag

Jeg vågner kl. 7.00 ... nyder roen og at solen er stået op.
I det fjerne kan jeg se stranden og de mange fly der i en lind strøm lander på Bali. .
Det er min første seriøse skrivedag i Villa Anyar
Jeg arrangerer et lille bord og stol på den smalle balkon og går i gang med at skrive.
Indimellem kigger jeg udover rismarkerne, som jeg aldrig bliver træt af at se på.
Inden jeg har set mig om har jeg skrevet næsten 4 timer.

Tager joggingskoene på og løber/ går i rask trav ned af en lille grusvej som fører mig gennem små lokale huse og venlige Balenesere.

“Abaka Bhar?” ( hvordan har du det? ) Tak jeg har det fantastisk , man kan ikke andet.

Hvor er du fra ?
Hvad laver du her
Hvor bor du? ...

En ældre kvinde inviterer mig inden for ..Mau duduk... har du lyst til at sidde ned? makasi, munkin besok ....tak måske i morgen.

Jeg passerer en lille bod en Warung der sælger de mest nødvendige fornødenheder, og en mand der står og spiser mango rækker efter et par spørgsmål venligt et stykke hen til mig.

Her er stor interesse og jeg tænker med skam på den måde vi tager i mod vores 'fremmede"

Dagens resultat: 6 timer intens skrivning, 1 1/2 times jogging, sovet 9 1/2 , resten af tiden kan jeg ikke lige huske hvor blev af

men jeg nyder den ....

Alone - almost

Jeg er nu ene i villa Anyar, lige bortset fra en stor frø som sidder og kigger ved swimmingpoolen, et par gekkoer i soveværelse og cikaderne i rismarkerne.
Det er en meget speciel følelse at vide jeg skal være her i 5 uger for at skrive.

Ene kun afbrudt af min mands besøg fra jakarta hver weekend.

Hvordan er Bali spøger mange mig. Jeg må jo vide det efter at have været mere en tyve gange- første gang i 1992.

Bali er mange ting. Bali er vild turistet og illdyllerisk og fredfyldt. Det er australiernes Malloca, Kuta er de forlystelessyge unge menneskers paradis, det er magic mushrooms , Ubud er kunstnerens domicil.

Her i Keborokan hvor jeg er, er her meget fredfyldt.
Hvis ikke jeg får skrevet den bog jeg er begyndt på for rigtig mange år siden og som har ligget brak i snart to år, får jeg aldrig skrevet den. Jeg har de bedst mulige betingelser man kan få her .

Hytten du ser på billedet er gæstehytten

Bali - THIS IS IT

Ankommer til Bali sent fredag aften for at skrive på min anden bog, arbejdstittlen:

“En mobil identitet -

verdenborger - vær hvor du er og flyt dig når du skal.”

Villa Anyar, hvor jeg skal bo de næste 5 uger er bare hel skøn.

Køleskabet ér fyldt op, suzukien parkeret uden for villaen og klar til, når jeg får brug for adspredelse mellem skriveriet at transporteret mig til mine stam restauranter: Zanzibar, Cafe Warisan, Trattoria og Kudeta eller en tur til stranden. Jeg nyder søndagen med min mand på Kudeta inden han sent om aften flyver tilbage til Jakarta.

Lufthavns og rejse ritualer

Jeg elsker lufthavne.
Her sker der noget. Det vibrerer med mennesker der er på vej og der er et leben af farver, sprog og typer.

Jeg er i mit es.

Når jeg rejser har jeg mine ritualer - det har du sikkert også ...
Hvad er dine fly og rejse ritualer?

Copenhagen airport:
Indkøbsritual.
Køber Alexanders Kjerulfs bog "Hurra der er krise" vil huske ham på en autograf og et par ord, når vi begge er tilbage på vores kontor http://www.laoficina.dk/

Det blir også til en Chritian Diors Mascarra og en Estee Lauder eyeliner samt en rejsestørrelse hairspray.

Diners launch :
En gammel dansk , capputino, ostenmad og danskvand.
Ringer farvel til diverse famliemedlemmer og et par veninder.
Det kribler i maven - er nu rejseklar.
Here I come!
Check in med hvad det indebæer af på og aftagning af jakker , bælter sko.
Mon det betyder bedre sikkerhed? I am not sure.
Møder en bekendt fra vores tid Kuala Lumpur ..
Møder stort set altid nogen jeg kender i lufthavne rundt omkring i verden.

I luften:
Blir løftet op af Singapore airlines ...det er utroligt at den kæmpe fugl kan holde sig i luften , for slet ikke at tale om hvordan den kommer op og ned. Der er stor forskel på airlines. Jeg ved det om nogen efter de mange flyrejser jeg har taget gennem mine 17 år som expat og globetrotter og 7 år som pendler mellem 2 verdensdele. Singapore airlines kan det der med venlighed, høflighed og hjælpsomhed.
48 D -heldig-- får sæde med ekstra benplads.
Støttestrømper på. Snupper et hot towel, selvom jeg er rigelig hot, en Blody Mary og et glas danskvand, spiser kylling og nyder 3 film i rap, herefter 1/2 stilnoct for at få et par times søvn. Lander i Singapore efter meget turbulens - og ingen søvn.

Singapore airport :
4.50 am - det ER tidligt.
Starbuck- Tall Cafe latte... having here.
Køber seje lilla Sko i Charles and Keith,
Er vild med lufthavnsboghandlere.Køber Spencer Johnson "The present", Dale Carnegie, "How to develop selfconfidence & influence people on public speaking."

Jakarta airport:
8.30 lander i sol... nothing new
Køber 30 dages visa on the spot. Bliver gjort opmærksom på at dette IKKE kan forlænges af en meget streng herre, dekoreret med masser af kors og bånd og stjerner på, da jeg orienterer om at jeg skal være i Indonesien i 45 dage.
Tænker ja ja ja ... det finder jeg ud af. Mik og jeg havde glemt at vi skulle have haft visa fra den indonesiske ambassade når jeg skulle være her mere end 30 dage.
Masser af genkendelige lugte af mere eller mindre behagelig art.
Går på ståtoilettet ... gæt selv hvilken af ovenstående lugtearter jeg bliver mødt af.
Går til Bagagebåndet.
Venter ... venter længe ....nothing new
Damm it -opdager jeg har glemt posen med sko og bøger indkøbt i Singapore .

Hvor?

Et eller andet sted ...enten ved en af de forretninger jeg kiggede i på vej til gaten ....vedF 60 gate checkin, der er så meget der skal løftes op og af båndet med gennemlysning.... eller på flyet ved sæde 56 K. Very Esay to find ;-)

Går ud i ankomsthallen.
Salamat datang (velkommen ) bliver modtaget af smilende Sukamtor vores chauffør gennem 8 år og transporteret safe gennem Jakarta's mylder med 15 millioner mennesker.
Det er NOGET.

Surdiman Residence:
Hjemme ...blir modtaget af vores kat Mingu (søndag). Føler mig savnet - den snor sig om mine ben. Tænder labtoppen -as usual internettet er blevet ændret siden jeg var her sidst, kan derfor ikke komme på nothing new og forhøre Singapore airlines om mine mistede egendele ... øv.
Hvad så?
Beslutter i stedet for at hidse mig op, nothing I can do now, at tage en lur på et par timer,
Vågner og får den ide at min mand må kunne klare de tabte egendele. Sende Mik, der kommer med SAS fra København , lang historie om hvorfor vi ikke er med samme fly, et par smser og forklarer historien om den glemte pose. Han må da blive ellevild for sådan en opgave, right?

Ambassador Mall:

Sukamtor kører mig til Amabssador Mall, hvor jeg for 90 kr får 2 timers eksellent kras (hård )krops massage af Evi. Newborn!

Kigger på sko...

Spiser Ayam Manis (sød kylling) i ChowKing for 10 kr.

Bliver kørt hjem igen.

Læser i "Hurra der er krise", gætter suduko og falder i søvn.

Klokken 23.00 træder min mand ind i soveværelset og mindsanten om han ikke har posen med sko og bøger med til hjem mig. Forstår du hvorfor jeg elsker ham højt og inderligt ;-)

Er du nysgerrig efter at vide hvor jeg havde glemt posen?

Det var jeg ....

Will you believe it-jeg havde glemt den i flyet og den lå i "Lost and Found' i Jakarta airport.

De famøse lilla sko med en lang historie.
Jeg håber de er gode at gå i.
Flotte er de i al fald og glad er jeg for dem

Fra blindpassager til chauffør med stil

P tid ... Parkingstid ?

Nej dette indlæg handler ikke om parkeringstid, men om tid til dig personligt, tid til personlig refleksion.

Hvor tit afsætter du tid til dig selv? Tid til refleksion ....afsætter tid at tænke over hvad du har lyst til hvad dine behov og ønsker er. Hvad du er god til som du skal viderudvikle, bruge og gøre mere af.

Min erfaring er at de fleste bevidst reflekterer alt for lidt. Alle tænker naturligvis over tingene, men bevidst reflektion indebær, som jeg ser det at man evaluerer og beslutter sig for at handle/forandre eller beslutter sig for staus quo. Bedst er det naturligvis at nedfælde sine tanker. Det gør endnu færre

Og hvorfor nu tid til bevidst commited personlig udvikling ..Det går jo meget godt .
Fordi det skaber bevidsthed om hvem du er, hvad du vil , hvad du IKKE vil og så er der kortere fra tanke til handling ....og det er handling der skaber forvandling . Tanker flytter ikke ikke , det gør det når du ændre adfærd, gør noget nyt eller andet end du plejer.

Drøft det du finder ud om dig selv med en god veninde eller gå tankegang om søerne med en god ven og tal om hvordan du får gjort det du har lyst til at gøre....
Det skaber livsglæde at tage ansvar for sine behov, sine ønsker, sin dagligdag og sit liv. Når du er proactiv sker der noget.

Hvis du er på vej til ferie er der alle muligheder for at prøve det af. Sæt fokus på din P-tid.

Ferie giver mulighed for at tænker nye tanker, tænke ud af boxen , opleve noget nyt og blive forandret, hvis du vil, tør og gør.

10 min om ugen på på P- tid gør underværker .... prøv det ..
Hvis du ikke ved hvordan du skal gribe det an så kontakt mig endelig

Jeg glæder mig til at høre om dine resultater her på bloggen hvis du tør ;-)

God ferie

Gir du svar?

Gir du et svar på de mange henvendelser og email du får ?
Eller hører du til dem der:

1. synes det er for uoverkommeligt
2. unødvendigt
3. glemmer at svare
4. giver undskyldninger overfor dig selv om hvorfor du ikke behøver at svare
5. bliver stresset over ikke at får svaret

Rigtig mange nedprioriterer at svare på henvendelser.

Jeg gir selvom jeg heldigvis har en dejlig travl arbejdsdag stort set alle der henvender sig til mig et svar. Jeg giver ofte svar med det samme eller i det mindste inden for 24 timer', når jeg modtager en e-mail, får en forespørgsel på telefonsvareren eller bliver spurgt om noget af en "kollega" i mit kontorfælleskab http://www.laoficina.dk/

Nej jeg er ikke hellig og gør ikke altid det rigtige, men jeg har besluttet at det er vigtigt og betydningsfuldt at svare mennesker, der henvender sig til mig. Jeg gør det fordi det giver mig dejlig ro at svare. Jeg bruger ca. 15 - 30 min hver morgen til de hurtige e-mailsvar, chekke facebook og min Gmail.

Hvis jeg er midt i noget vigtigt og nogen henvender sig face to face, beder jeg om 10 min til at gøre det jeg er midt i færdigt, vender tilbage efter de 10 min eller beder den anden om at vende tilbage. Det virker.

Et svar kan gøres præcist og kort, tager på den måde kun et øjeblik og for mig giver det en god fornemmelse at blive opdateret, få svaret mine mail og få sagt ja eller nej til nogen på en god måde. Det giver gode energier at svare og de energier udtråler jeg ... håber jeg
Ubesvarede mails over for lang tid, giver mig uro, manglende overblik og når det fortsætter negative energier og negativt stress. I have been there ;-)
For mig er det er almindelig høflighed at svare på en henvendelse. Men derudover kan jeg slet ikke med min "microonewoman" virksomhed tillade mig ikke at svare. Et svar er vigtig networking. Som jeg ser det signaler det seriøsitet, at jeg er professionel , er interesset, har orden i sagerne, overblik, og ikke mindst giver det 'kunder i butikken" har jeg fundet ud af.
En væsentlig del af min forretning skabes ved kontakt til andre mennesker, derfor er det vigtigt at "walke the talk." Et svar er mit vindue til verden , mit image og en del af mit brand.

Hvad gør du?
Hvordan styrer du dine emailbesvarelser?
Gir du altid svar?

og hvis ikke hvad skal der til for at du giver flere svar?

TA en god arbejdsdag

Hvordan er din arbejdsdag?
Hvor tilfreds er du på og med dit arbejde?

Jeg har udarbejdet et arbejdstilfredshjul , så du kan bliver endnu mere tilfreds, hvis du har lyst.
Når du har udfyldt dit arbejdstilfredshedshjul, kan du beslutte på hvilke områder du vil sætte ind med ændringer, så du bliver endnu mere glad med og på dit arbejde.

Hovedpunkterne i arbejdshjulet:

1. Tid til at udføre mine opgaver
2. Samarbejde med kollegaer
3. Samarbejde med leder/kunder/bruger
4. Min måde at kommunikere på
5. At få og give anerkendelse
6. Mine arbejdsopgaver
7. Min arbejdsglæde
8. Min viden /evner /mod – Kompetencer og brug af dem

Hvis du er interesseret i at modtage arbejdshjulet og instruktion til hvordan du bruger det, så kontakt mig så sender jeg det til dig kontakt mette@metteweber.dk www.metteweber.dk