Den ro jeg oplever er ubeskrivelig. Ingen krav, ingen der forstyrrer, ingen jeg skal gå på kompromi med - jeg kan gøre lige hvad jeg vil, NÅR jeg vil.
Mens jeg skriver, kigger jeg indimellem ud på rismarkerne og på skyerne, der bevæger sig beroligende henover himlen. Det kan godt se ud til at der kommer lidt regn i dag.
Udsigten fra hvor jeg skriver lige nu. Jeg flytter mig altid lidt rundt.
Naturligvis kan jeg nyde aleneheden, fordi jeg ved at Michael er i mit liv. Er der for mig, lytter når jeg giver udtryk for at jeg har brug for ham og hjælper, når spørger om han vil hjælpe mig.
Noget andet ville være at være permanet single. Hvordan mon det ville være - ville jeg nyde aleneheden på samme måde? Jeg tror jeg er bedst til at leve i tosomhed med planlægning af perioder af alenehed.
Ved solopgang kl. ca 6.00 kommer "råbekonen". Hun går rundt i gangene ude i rismarkerne , vækker mig og skræmmer formentlig fugle, dyr og andet væk fra markerne, når hun med mellemrum slår ud med stokken og råber noget som lyder som "nynajeee".
Det er lidt besynderligt at se og høre på, men også samtidigt blevet lidt hyggeligt at se hende gå rundt der og råbe.
Jeg balancer i rutiner/ ritualer, uden at min dag dog bliver for ensartet, styrende og hæmmende for min kreativitet og impulsivitet.
Nå det er tid til at tage løbeskoene på. Herefter er min plan at skrive minimum 3 timer. Senere massage og manicure, for sure. I aften vil jeg lave mig en lækker kylling i carry. Måske kan jeg få 'caretakerens" kone til at koge lidt ris i sin riskoger, jeg har meget primitive køkkenforhold, så det er en stor hjælp når hun koger ris.Jeg læser: Hjemme i Kario af Pernille Bramming, dejlig inspirerende læsning .
Hør hende på Vita:
http://www.dr.dk/P1/Vita/Udsendelser/2009/04/15134232.htm
Ta en dejlig tirsdag - det gør jeg
Ingen kommentarer:
Send en kommentar