Jeg taler med mig selv, meget endda og det er nu heller ikke den værste at tale med, har jeg fundet ud af ;-)
Jeg har 24 timer i døgnet stort set alene. Mine relationer og samtaler med andre mennesker er af naturlig årsag derfor sparsomme. Det giver rig mulighed for at reflektere over hvad der sker her og over livet generelt.
Alle skulle tage længerevarende samlet tid til det, til at gøre det jeg sommetider kalder at gøre ingenting, men som i virkeligheden er det det hele handler om, at gøre det mest vigtige, at mærke sig selv, sin krop, sine følelser, tanker og være til stede med sig selv. Mærke hvad der er rigtigt, vigtigt og tænke over hvad fremtiden skal indeholde.
I går chattede jeg ved 1 tiden på messenger med en venindes søn og senere om aftnen chattede jeg over skype med en ‘kollega/ven“ IT er fantastisk.
Jeg holder meget af at tale med mænd, specielt yngre mænd med selvværd og selvtillid, der har lyst til at gå i dialog med mig om livet og det vigtige der rør sig i dem og mig, lige nu. Det er forfriskende og inspirerende, når man får mod- og medspil på den rigtige måde, en god dialog ikke endeløse diskussioner hvor det handler om at få ret , men en samtale uden vurderinger, moralske pejefingre, sladder eller formaninger fra jeres side i al fald ;-) Tak for det.
Jeg nyder at være i et med naturen.
Når jeg er hjemme er jeg ude. ;-) kun ikke når jeg sover, hvor kulden fra airconen sikrer mig en god nat på 9 timers søvn. I Villa Anyar er kun soveværelserne lukket med vægge og døre, resten er åbent, også badeværelserne. Jeg mærker derfor vejrets skift, ser bladene bevæge sig i haven, skyerne flytte sig, de mange drager på himlen (Balinerserne elsker at flyve med drager, det får mig til at tænke på drageløberen )ser solen komme frem og hører lydene omkring mig. Man ved hvad der foregår i de nærmeste omgivelser. Det er beroligende. Det gør noget specielt ved mig og tror jeg gør noget specielt generelt ved mennesker.
Naturmennesker , mennesker som lever tæt på naturen eller flytter har en eller anden kraft til at klare hvad som helst og er nødt til at være til stede der hvor de er, mærke forandringerne og være klar til at flytte sig når vejret skrifter eller fare dukker op.
I dag har jeg skrevet om den motiverende samtale, arbejds- og livsglæde, om hvad der giver mennesker power, 2 stive timer. Det er nok for nu. Jeg vil skrive igen i eftermiddag.
Jeg kører nu til Kudeta, den mest hotte restaurant på Bali,
her ligger jeg på den madras, hvor der ved siden af står en taske.
Jeg ligger og kigger på den fantastiske strand, du kan se på billedet i indlægget
http://webermette.blogspot.com/2009/07/kudeta-i-love-deres-cafe-latte-og-balis.html
Har brug for at solen skal varme min krop og en god Cafe Latte.
Ta en god onsdag – det gør jeg.
onsdag den 22. juli 2009
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ja, vi tager en god onsdag, dog med lidt andre gøremål end dine. De lyder nu fristende dejlige. Men her er min mand lige ved at komme sig efter 4 dage med maveonde. Hele huset har haft en omgang, hans er det længste. Børnebørn tumler ind og ud af døren, dattern låner min bil, kører på lossepladsen med al den Lauerbær, hun fældede igår. NU har vi atter smuk udsigt over sundet fra terrassen. Øresund er stålgråt idag, hunden snorker så alt er egentlig ok. :-)
SvarSletDet vigtigste er at man er glad med det man gør.
SvarSletØv for maveonde ... god bedring, håber i nu alle har klaret den bug.Lyder som en skøn udsigt og nyder den