Om 2 timer spadserer jeg til Forum med kuffert og carry on .
Visa til 60 dage er i passet. Kufferten står klar i stuen. Støttestrømper, Stilnoct, ørepropper og dimsen til at sætte for øjnene er lagt frem på min carry-on. Har efter stort besvær fundet mit indonesiske simkort frem. De er godt nok små, og kan ligge mange steder, når man ikke kan huske, hvor man lagde det sidst, jeg kom hjem fra Indonesien.
Fra jeg sætter mig i flyet om 4 timer , er jeg nødt til at lægge min I-phone på hylden i 6 uger. Mon jeg får abstinenser når jeg ikke lige kan checke facebook og sende billeder på twitter ;-)
Jeg tager min gamle Nokia telefon med og kan fra lørdag kun på telefonen kommunikerer med sms og mms med Jer der nyder den danske sommer. Heldigvis har jeg et mobilt internet til computeren, så i slipper ikke af med mig på facebook.
I morgen søndag lander jeg til en luftfugtighed på 95 % . og en udfordring med at skulle finde en ny villa på Bali, da ham jeg boede hos sidste år har brændt os af på den indonesiske måde som vi kender alt for godt til efter 11 år bosat i Indonesien.
Mik og jeg har allerede besluttet at vi kort efter jeg har pakket kufferten ud, spiser Dim Sum på restaurent Samudra. En af de største kinesiske restaurenter i Jakarta. Jeg lover at lægge billeder på bloggen.
Jeg har 5 dage i Jakarta før Mik og jeg tager flyet til Denpasar, hovedstaden på Bali og skal i gang med operation udfordring: Find en villa i højsæsonen i Umalas, til en pris vi synes vi kan og vil betale. Sidste mulighed et hotel værelse- hvor fedt er lige at skulle skrive der, sammenlignet med villaen her
Mit navn er Mette med efternavnet Weber - som grillen får jeg andre til at gløde på den varme gode måde.Jeg er født med dansk blod i årene i København, men oplever mig selv som verdensborger og international dansker. Jeg har boet 17 år i udlandet, 5 forskellige steder. Jeg går i stiletter og kondisko og tror på “Kardemommeloven” hvor man kan gøre lige hvad man vil, når man blot man respekterer andre og husker at stikke fingeren i jorden. Jeg har på egen krop oplevet tab, brud, kriser og kulturmøder. Noget af dette bearbejdede jeg i bogen "Når Penelope rejser med - Udstationering for hele familien", som udkom i 1998, på Gyldendal. Fra at gå med timemanageren under armen i 10 år, har de mange år som ”expat” lært mig at være til stede, der hvor jeg er, og at vælge til og fra.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar